Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Nr. 22. 1660. 3, Juli,
Ækviualent, saa ligge ved Sekanten eller i Nærheden af Fæstningerne.
Bggningerne paa del afstaaede skaanske Gods skulde ikke beregnes for
noget, da Suerrig heller ikke beregnede Bggningerne paa Bornholm for
noget. Da man ikke her bestemt kunde fastsætte, hvad Gods der skulde
gives i Vederlag, men kun fastslaa Størrelsen af Vederlaget, skulde Kom
missærer fra begge Sider senere i Skaane fastsætte, hvad Gods der skulde
gives. De svenske Kommissærer stillede endvidere den Fordring, at der
i Traktaten skulde optages en Bestemmelse om, at den danske Konge og
hans Arvinger ikke maatte afhænde Bornholm til nogen udenlandsk
Herre Ul Præjudice for Danmark eller Sverrig. Tillige gjorde de op
mærksom paa, at hvis alt ikke var bragt i Orden inden St. Hans Dag
1661, var Danmark efter Traktaten forpligtet til at tilbagelevere Øen til
Sverrig, og de mindede i den Anledning om den Revers desangaaende,
som den danske Konge skulde have givet Sverrig samtidig med Udveks
lingen af Ratifikationerne, men under Forudsætning af, at man blev
enig om det bornholmske Vederlag, havde faael Udsættelse med til den
sidste Termin for Evakuationen.
Sehested, der vidste, at Kong Frederik III bestemt ønskede at beholde
Bornholm og nødig vilde lade Forhandlingen strande, søgte ved mundi
lige og skriftlige Henvendelser til Enkedronningen og Regeringsraadet
at faa Fordringerne nedsat 1, idet han stærkt gjorde gældende, at han
ved at gaa ud over de 8000 Tdr. Hartkorn let vilde kunne stgrte sig i
ng Unaade hos sin Herre og sætte hele sin Velfærd paa Spil.
Sehesteds Forestillinger gjorde ogsaa Indlryk paa Enkedronningen
og Rigsraadet. Den 26. Juni nedsatte de svenske Kommissærer efter en
Forhandling i Rigsraadet Ækvivalentet til 9000 Tdr. Hartkorn, og Dagen
efter til 8500 Tdr., da Enkedronningen seiv anmodede Rigsraadet om at
gaa med til denne Nedsættelse. Dette Tilbud antoges af Sehested, der
desuden gik ind paa ai optage en Passus i Traktaten om, at da han af
Mangel paa Instruks ikke kunde gaa ind paa den fra svensk Side be
gærede Klavsul, at Bornholm ikke maatte komme i nogen fremmed
Magts Hænder, til Skade for Sverrig eller Danmark, vilde han ved sin
Hjemkomsi anmode Frederik III om, ai denne Klavsul maatte blive ind
sai i den Traktat, som senere skulde sluttes i Skaane om Vederlagsgod
set. Derimod opnaaede Sehested, at der i Traktaten ikke taltes noget om
den Revers, som Frederik III skulde have givet om Bornholms eventuelle
Tilbagelevering til Sverrig, ej heller om, at de Svenske seiv maatte ud
vælge det Adelsgods, der skulde udlægges, saaledes som de først havde
forlangt. Den 29. Juni var Traktaten færdig til Underskrift, men blev
1 Memorialer t. Enkedronningen og til Regeringsraadet 26/ø 1660 (Sverr.
A, II., anf. St.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
