Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 1661. 13. Febr. Nr. 23.
Mer angaaende Handelsforholdene, maatte han gaa ind paa saadanne i
Overensstemmelse med Traktaterne af 26. April 1645, 1. Juni 164-6 og
15. Sept. 1654. Det overlodes til Ahlefeldts egen Konduite nærmere at
fastscetie den Hjælp, de to Stater skulde yde hinanden, dog saa Kongen
geine, at der sikredes ham 8 10 vel udruslede og hemandede Orlogs
skibe. Under Forhandlingerne skulde Ahlefeldt gøre opmærksom paa, al
den forrige Regering i England ved sin Partiskhed for Sverrig hovde
den væsentligste Skyld i, at Frederik III havde maattet slutte saa haard
en Fred 1.
Ahlefeldt vilde dog ikke paatage sig Ansvaret for seiv at fastsætte
Hjælpens Størrelse og udbad sig 3. Aug. nærmere Instruks herom. Efter
hans Mening var det ubilligt, at Danmark skulde gde ligesaa stor Hjælp
som England, da Danmark var udmattet, medens England var rigt og
mcegtigt. Han fik da ogsaa 14. Aug. Ordre til om muligt at faa den
engelske Hjælp sat til 6000 Mand, den danske til 4000, men kunde det
ikke opnaas, maatte Hjælpen sættes ens for begge Parier. Hjælpen
skulde enten bestaa i Skibe eller Fodfolk, da Kavalleri ikke kunde føres
over Havet. Den, der krævede Hjælpen, skulde seiv have Lov Ul at be
stemme, om han vilde have den i Skibe, Fodfolk eller Penge. Ien senere
Skrivelse af 18. Aug. gaves der Ahlefeldt Ordre til, hvis der skulde optages
Artikler af Traktaten 15. Sept. 1654 i den Traktat, der nu skulde sluttes,
da at søge al faa Art. 11 angaaende Elbtolden udeladt eller, hvis det
ikke kunde sættes igennem, faa iilføjei en Klavsul om, at skønt de en
gelske Skibe fritoges for Told, skulde Kongen og hans Arvinger dog have
Rei til at hævde og forsvare alle deres Rettigheder paa Elben og mod
Hambo:g, hvori England snarere skulde hjælpe dem end hindre dem.
Skulde Elbtolden blive indført igen, vilde det være Kongen behageliqt,
om Englænderne saa ogsaa vilde gde den 2.
Føist den 25. Aug. fik Ahlefeldt offentlig Audiens og overbragte
heri Frederik IITs Lykønskning. Den 29. Aug. havde han en lang Pri
vatavdiens hos Karl II ganske alene. Karl II erklærede sig villig til at
slutte en Ålliance med Danmark og lovede med det første at udnævne
Kommisscerer til at forhandle herom. Ahlefeldt bragle ogsaa forsigtigl
Spøi gsmaalei om den engelske Garanti for Freden i København paa
Bane og udtalte, at Frederik III af Frankrig, England og Holland var
bleven tvunget til at slutte Freden. Da Frederik III imidlertid ikke vidste,
om Karl II vilde garantere hvad den forrige Regering i England havde
gjort, og han ikke gerne vilde forlange noget, som var Karl II ubehage
ligt, ønskede han gerne at vide, hvad Karl II mente om Freden. Menin
gen med denne Henvendelse var naturligvis at opmuntre Karl II til at
1 Instruks 5A 1660 (med Allianceudkastet) (England A II), 2 Ahlefeldt
til Fr. III 8/s 1660 (Engl. B.). Fr. III t, Ahlefeldt u/s, 18/s 1660 (Ausl. Kone.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
