Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 1661. 13. Febr. Nr. 23.
tis prce se prælationem in ea pavte habentibus«. Derimod udelod han
Art. 5 {Art. 32) angaaende de engelske Købmænds Ret til førsl at betale
Tolden ved deres Tilbagesejling, saa meget mere som den i det engelske
Forslag ikke var indskrænket til Øresund, ligesaå Art. 3 (Art. 2b) an
gaaende Englændernes Ret til at blive ligestillede med Nederlænderne og
andre Nalioner, dog med Undlagelse af Svenskerne, i Tilfælde af, at disse
senere opnaaede gunsligere Traklater eller bedre Privilegier af den danske
Konge.
Angaaende dette Modprojekt afholdtes der en Konfercnce den 3. Dec.
Det lykkedes efter en haard Strid Ahlefeldl at faa Art. 6 (Art. 13) an
tagei i den af ham foreslaaede Form. Angaaende Art. 11 og 12 (17 og
18) lykkedes dei ogsaa al naa til Enighed. Ahlefeldt maatte gaa ind
paa at optage dem i Traktaten, men med den Ændring i Art. 11, al
Englcenderne kan skulde nyde den Toldfrihed paa Elben, som andre
Nationer nød; kunde den danske Konge siden bevæge andre Nalioner til
al svare Told paa Elben, vilde Englcenderne saaledes ogsaa komme til
al svare Told. De i Art. 12 indrømmede Privilegier skulde Englcenderne
kun nyde, saalænge Nederlænderne nød dem og i samme Udstrækning
som disse. Art. 3 i Traktaten af 26. April 1645 (Art. 24) maatte Ahle
feldl gaa ind paa at optage i Traktaten, men med den Tilføjelse, ai Kon
gen af Danmarks Undersaatter skulde nyde den samme Ret i Kongen af
Englands Besiddelser, en Tilføjelse, som Ahlefeldt var særlig stolt over,
da den danske Konges Undersaatter derved gratis opnaaede de samme
Privilegier i England, som Nederlænderne og andre kun havde opnaaet
med Opofrelse af mange Tønder Gald. Om Art. 5 (Art. 22) angaaende.
de engelske Købmænds Ret til førsl at betale Tolden ved deres Tilbage
komst kunde man foreløbig ikke opnaa Enighed, da Ahlefeldt bestemt
nægiede at gaa ind paa den. Ahlefeldt bragte ogsaa i denne Konference
Spørgsmaalet om Orknøerne og Shetlandsøerne paa Bane og tilbod al
indløse dem for 50,000 Gylden. De engelske Kommissærer optog dog
delte Tilbud som en ren Spøg og undlod at svare derpaa, idet de erklæ
rede aldeles ikke at kende nogel til denne. Sag. Traktaten antoges der
efler af de engelske Kommissærer til Forelæggelse for Stalsraadet. For
al fremskynde Forhandlingerne sagte Ahlefeldt paany Privatavdiens hos
Kongen og anmodede ham om at give de engelske Kommissærer Ordre
til al skynde sig. Han fremhævede endnu en Gang, al del egenllig var
ubilligt, at Hjælpen skulde være ens for begge Parter, da England be
fandt sig i en blomstrende Forfatning, medens Danmark var ødelagt af
Krigen. Karl II erklærede, at han af Hensyn til Traktater med andre
Lande ikke godt kunde gaa ind paa ulige Hjælp, men han vilde, for
uden den i Traktaten faslsatte Hjælp, hjælpe Kongen af Danmark med
cd sin Magt og seiv være tilfreds med den Hjælp, Kongen af Danmark
kunde yde ham 1 .
1 Ahlefeldt t. Fr. Ill 30/n, 7 u 166U (med Ahlefeldts Modprojekt som Bi
lag). (Engl. 13).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
