Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 25. 433
1661. 28. Juni.
ogsaa ved en Overenskomst i Rensborg 15. Nov. 1658 al faa sin Nevtra
litet anerkendt af Kurfgrsten, men rigtignok kun mod at overlade denne
Gottorp Slot, saalænge Krigen varede.
hong Frederik III var megel misfornøjel med denne Ordning. Han
havde haabel at kunne benytte Hertugens vitterlige Tilslutning Hl Sverrig
Hl at faa Traktaten af 12. Maj 1658 omsiyrtet, og der blev derfor fra
dansk Side ikke Tale om at respektere Hertugens Nevtralitet. Den danske
Hær indkvarteredes i den goltorpske Del af Herlugdømmerne, og i Maj
1659 tog Kongen Svabsled Amt i Besiddelse og lagde det ind under den
kongelige Del, ligesom han løste Slesvig Domkapitel fra dels Lydighedsed
til Hertugen.
Under disse Forhold døde Hertug Frederik III i Tenning den 10.
Aug. 1659 efter i sit Testamente at have anbefalet sin Søn, sin Enke og
sine Raader nok at sege at bevare et godt Forhold til Danmark, men
frem for alt at vedligeholde el neje Venskab med Sverrig. for at Gottorp
i Nødstilfælde kunde regne paa delte Lands Hjælp. Den unge Hertug
Christian Albrecht. der nu tiltraadie Regeringen, befandt sig om muligl
ien endnu vanskeligere Stilling end Faderen. Han var fulgt med Karl
Gustav paa den svenske Flaade til Korsør, havde siden opholdt sig i den
svenske Lejr og været Hl Stede ved Stormen paa København den 11. Febr.
1659. Da han i Sepf. 1659 vendte tilbage fra den svenske Lejr for Kø
benhavn Hl Tenning, fortsatte han sin Faders Politik med paa den ene
Side indtrcengende at bede Karl Gustav lage sig af hans Sag og samtidig
forsikre Kurfgrsten af Brandenborg om sin ppriglige Nevtralitet. Han
klagede Hl denne over Kong Frederik IIPs Overgreb mod hans Lande,
og Kurfgrsten søgle ogsaa at faa Frederik III til at stille sig mere for
sonligt. Det hjalp dog ikke stort. Man var i København klar over dei
goltorpske Hofs svenskvenlige Politik og fik ogsaa hurtig Kendskab til
Hertug brederiks Ytringer i hans Testamente. I Marls 1660 gav Frede
i ii< III endog Feltmarskal Ebersiein Ordre til at blokere Tønning.
Allerede rnedens Hertug Frederik III levede, havde Grev Anton Giin-
Iher af Oldenborg søgt at mægle mellem Kong Frederik III og Hertugen.
Han saa med stor Bekymring paa denne Strid mellem hans Successorer
i Oldenborg, da den, hvis Grevens Død skulde finde Sted under den, sik
kert mlde føre til Strid mellem dem om Successionen og medføre store
klykker for Oldenborg og Grevens Allodialarvinger. Kong Frederik III
erklærede sig ogsaa villig Hl at antage Grevens Mægling, men da Hertug
frederik Kort efter døde, kom der foreløbig ikke noget ud af den. Her
tug Christian Albrecht anmodede nu Grev Anton Giinther om at genop
lage den, og i Febr. 1660 kom den oldenborgske Gehejmeraad Vilhelm
v. Heespen Hl Statholder Grev Christian Rantzau i Hamborg for paany
at tilbyde Mægling og anbefale en Forhandling mellem Kongen og Her
tugen. Rantzau sendte lb. Febr. Kongen Meddelelse herom. Den 34.
ke.br. gik Kongen ind paa en Forhandling, der dog skulde være endt 3
Lger efter dens Begyndelse, og bemyndigede Rantzau og hans Svigerson
Cicestatholder Frederik Ahlefeldl Hl Søgaard Hl at føre denne. Rantzau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
