Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 1661. 28. Juni. Nr. 25.
Stæder og Amier, indgaa i den fælles Kasse, vilde Kongen ogsaa gove
del samme haade for sine egne Amier og Stæder og for de afde.lte Her
rers Land.
De Danske forlangte nu ogsaa en bestemt Udtalelse af Gottorperne
angaaende Vederlaget for Femern. Disse erklærede, at Hertugen foraden
den kongelige Halvdel af Domkapitlet, hvis Indkomst de Danske havde
anslaaet altfor højt, forlangte Nordergos Herred. Fik Hertugen derved
sterre Indtægt end Femern gav, vilde han give Kongen Erstatning anden
steds. De Danske forkastede straks dette, da det var altfor meget og
Kongen heller ikke kunde undvære Nordergos Herred. Gottorperne for
langte saa Bredsted, men ogsaa det betragtede de Danske som et urime
ligt stort Vederlag. Kongen vilde desuden foraden Femern have Vinzier
ved Rensborg, hvorom de Gottorpske slet ikke havde udlall sig. De Got
torpske erklærede straks, at Vinzier vilde Hertugen absolut ikke afslaa.
De Danske tilbod nu foraden Halvdelen af Domkapitlet Bgen Liilken
burg, men det forkastedes ogsaa af Gottorperne, der nu som deres yderste
Fordring krævede Halvdelen af Domkapitlet. Lutkenburg, Heiligenhafen,
Fockebeck og Ngbøl i Rensborg Amt, Gestbyen Fedderingen i Ditmarsken
og Halvdelen af Sognet Wurden, da Hertugen havde den anden Halvdel.
De stille.de endvidere den Fordring, at Femern ikke maatte inkorporeres
i Danmark, men skulde forblive ved Hertugdømmet. Som gderste Ind
rømmelse med Hensyn til Plovskatten tilbed Gottorperne, at Hertugen
mod en skriftlig Forsikring fra Kongen om, at det aldrig skulde blive
Hertugen eller hans Hus til Præjudice, vilde lade Kongen oppebære Plov
skatten af Prælater og Ridderskab endnu i 3 Maaneder, mod at Hertugen
i de følgende 8 Maaneder fik de lo Tredjedele og Kongen den ene Tredje
del, og mod al de afdelte Herrers Kontingent indgik i den fælles Kasse.
Da de Danske maatte erklære, at de ikke kunde give efter med Hensyn
til de afdelte Herrers Kontingent og for Femern kun kunde tilbyde Halv
delen af Domkapitlet, Lutkenburg og en Sum Penge, afbrødes Forhand
lingerne den ll.Febr., idet begge Parter, for at forebygge fremtidig Mis
forstaaelse, overgav hinanden deres yderste Tilbud skriftlig, dog med den
Reservation, at de kun skulde gælde, hvis alt blev ordne.t. Rantzau rejste
derefter til København for at forelægge Sagen for Frederik III og ind
hente nærmere Instruks 1.
Det havde været Meningen, at Rantzau snart skulde vende tilbage.
for at genoptage Forhandlingerne, men det Irak ud til Juni Maoned, og
inden den Tid havde Forholdene ved Goltorperhoffet forandret sig paa
Grand af Sverrigs Indgriben. Samtidig med, at Hertug Christian Albrecht
i de sidste Dage af Nov. 1660 klagede til Frederik III over dennes Over
1 Relat. fra Chr. Rantzau og Joh, Heim 12 a, I0/2, a% 1661, (T. K, I. A.
Peråquationsacta 1650 —63).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
