Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
Nr, 25, 1661. 28. Juni.
ikke kunde ske na, da Kongen ikke havde de nødvendige Akter hos sig.
Regeringen i Gluckstadt havde faaet Ordre til at opsøge disse og afgive
Betænkning. Saasnart det var sket, vikle Kongen adnævne Kommissærer
til at forhandle derom med Hertagens Kommissærer. Der skulde træffes
Aftale om, hvor mange Kommissærer der skulde møde fra hver Side.
Kongen ansaa Kolding for et passende Mødested. For at forekomme al
Strid i Fremtiden, erklærede Kongen, at han uilde overhalde alle de slui
lede Overenskomster angaaende Successionen i Oldenborg, og han tviv
lede ikke om, at Hertugen vilde gøre det samme. Naar denne Forhand
ling er endt, vil Kongen genoptage Forhandlingen om en Deling af Dom
kapillet i Slesvig, og saasnart det er delt i to lige store Dele og der er
kastet Lod om dem, skal Krigsfolket blive ført bort fra den gottorpske Del.
Først den 20. Juni kom Ranlzau og Heim dog til Gottorp, og Dagen
efler holdtes den første Konference mellem dem og de gottorpske Kom
missærer, Frederik Ahlefeldt til Sestermuhe, Johan Adolf Kielman og
Levin Claus Moltke. Den begyndte med, at de danske Kommissærer i
Henhold til en Ordre fra Kongen af 11. Juni, foranlediget ved den svenske
Resident Duvalls Memorial af 27. Maj, udtalte Frederik IIPs Indignation
over, ai Hertugen havde beklaget sig til Kongen af Sverrig og derved
fremkaldt denne ubillige og haarde Memorial. Det skulde ikke bidrage
til at skabe et godt Forhold. Naar man fra dansk Side havde talt om
Afstaaelsen af Halvdelen af Svabsted Amt skyldtes det, at Hertugen seiv
havde tilbudt det i Heide, og man havde ikke irængl videre paa, da Her
tugen maaske vanskelig kunde gaa med dertil, fordi det kunde betragtes
som en Afvigen fra Freden. Femerns Afstaaelse mod et Vederlag var
ogsaa kun at betragte som en Venlighed af Hertugen mod Kongen. Det
havde derfor aldeles ikke været nødvendigt at henvende sig til Sverrig,
der intelsomhelst havde med den Sag at gøre. De Gottorpske svarede
hertil, at de ikke havde klaget til Sverrig, end mindre anmodet om Ind
givelsen af denne Memorial. Den var bleven meddelt til Gottorp, men
Hertugen havde fraraadet den og Kielman havde skrevet til Duvall om
ikke at overgive den, hvilkei havde indbragi ham en meget unaadig Skri
velse fra Enkedronning Hedvig Eleonore. Da Grev Claes Thotl og den
bremiske Raad Sveder Diderik Kley i Maj kom til Gottorp, klagede de
stærkt over, at Memorialen ikke var bleven overgivet, da Sverrigs Inter
esse krævede, al den slnttede Fred blev strængl overholdt. Da Hertagens
Besværinger heller ikke var blevne afhjulpne, havde Thott og Kley for
langt, at Memorialen skulde overgives, hvilkei Hertugen ogsaa tilsidst gik
ind paa, fordi der stadig ikke hørtes noget fra Danmark og Forhandlin
gerne mellem Hertugen og Danmark iilsyneladende var gaaet i Staa.
Man gik derefter over til selve Forhandlingerne. Ranizau og Heim
erklærede, at Frederik III vilde beholde Plovskatten ogsaa for Maj og
Juni Maaneder mod i de følgende 10 Maaneder at lade Hertugen oppe
bære de lo Tredjedele, dog skulde Kongen forlods have de afdelte Herrers
Kontingent, da Hertugen ved Ophævelsen af den fælles Defensionsforfat
ning vandt nogle Hundrede Plove, hvoraf Kongen egentlig skulde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
