Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 1663. 24, Juli/3. Åug. Nr. 29.
land og forhandle nærmere derom. Foreløbig var det efter Sehesteds
Mening del vigtigste, at Frederik III ikke gjorde noget, der kunde for
styrre Venskabet med Frankrig og England, navnlig ikke sluttede noget
med Spanien, og ikke forhastede sig med at give nogen Erklæring an
gaaende Art. 3 i Traktaten med England\
I Slutningen af August refste Sehesled endelig til Frankrig. Han
var, som ovenfor anlydet, ikke tilfreds med den ret begrænsede Instruks,
han havde faaet angaaende den politiske Alliance, da han forudsaa, at
den ikke vilde føre til noget, og hans uæsenlligste Bestræbelser i den
første Tid under hans Ophold i Frankrig gik da ogsaa ud paa ai faa
denne Instruks udvidet, saa han kunde gere Frankrig virkelige Tilbad.
Straks efter sin Ankomst udbad han sig nærmere Oplysninger om An~
vendelsen af den. For det første vilde han vide, om han overhovedet
skulde foreslaa Frankrig noget, hvis der ikke var nogen Udsigt til Brud
mellem Frankrig og Kejseren og Frankrig slet ikke gjorde Antydninger
Ul al ville fjærne Danmark fra Alliancen med Kejseren. Endvidere hen
stillede han, om det ikke vilde være raadeligl, at Danmark tilbød at støtte
Hertugen af Enghiens Kandidatur til den polske Trone ved ai laane
Frankrig Tropper eller tillade det at hverve saadanne i Danmark, da
Sverrigs eventuelle Støtte i denne Sag var den eneste Grund til, at Frank
rig ønskede at bevare Sverrigs Venskab. Ligeledes vilde det være heldigt,
om Danmark tilbød at søge at drage Kurfyrsten af Brandenborg over
fra Kejseren til Frankrig. Endelig henslillede han, om det ikke, naar
Rhinforbundet fornyedes, vilde være raadeligt, at Danmark søgte Op*
tagelse deri, for at vinde Sikkerhed for Holsten og Jylland og for at
komme i Forbindelse med saa mange tyske Fyrster som muligt’2.
Da Gabel i en Skrivelse havde advaret Sehesled mod Lionne, der
ansaas for at være den største svenske Pensionær og derfor ikke til ai
stole paa, og da det var den eneste, som Sehesled kunde henvende sig til
i de rent politiske Spørgsmaal, besluttede Sehesled foreløbig ikke at tale
noget om del, som indeholdtes i hans sekrete Instruks, førend han havde
faaet nærmere Ordrær hjemmefra, men han undlod ikke at opfordre
Kongen til at tage den politiske Situation under nøje Overvejelse. Da
Danmark havde Alliance baade med England og Nederlandene og disse
Stater ogsaa, 4. Sept, havde sluttet Alliance, saa man vel nu kunde
slippe for at give den forlangte Erklæring angaaende Art. 3, kunde Dan
mark jo nok synes at være godt sikret, men da Alliancen mellem Eng
land og Nederlandene næppe blev af lang Varighed, maatte Danmark
dog formentlig nu tage afgjori Parti og enten slutte sig til Kejseren eller
til Frankrig. Spørgsmaalet var da, hvor man kunde fmde størst Sikker
1 Sehested til Fr. III 28/t, Vs, 8/s 1662 (Kone.). Sehesteds Meraoire (Afskr,).
(Engl. C.). ’2 Sehested t. Fr, III 12/9 1662,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
