Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 1663, 24 Juli/3. Aug, Nr, 29.
han straks erklære, at Kongen af Danmark ikke til Fordel for nogen,
hvem det end var, vilde gøre noget, som kunde være mod Frankrigs In
teresser, saafremt han kunde finde nogen Fordel og Sikkerhed ved en
Alliance med Frankrig. Frederik III vilde være meget tilfreds, hvis han
af Frankrig kunde faa en lignende Garanti, som han havde faaet af
England, uden at paatage sig anden Forpligtelse end ikke at understøtte
Frankrigs Fjender.
Sehested var natarligvis ikke tilfreds med denne Ordre og mindede
om, at Kongen forinden hans Afrejse havde sagt til ham, at han ikke
længere vilde blive siddende i den fortrykle Stilling, hvori han nu var,
men vilde tage Parti til den ene eller anden Side for at forbedre den, og
det var jo ogsaa Meningen med hans Sendelse til Frankrig. Efter Sehe
steds Mening kunde Danmark ikke slutte noget bedre Forbund med no
gen end med Frankrig, der stod i god Forstaaelse baade med England
og Nederlandene og sammen med Sverrig let kunde danne et tilstrække
lig mægtigl Parti i Tyskland til at sikre alle. Sverrig kunde endda godt
undværes, og Sehested mente siden sin Ankomst at have bemærkel en
ikke ringe Kulde i Frankrig mod Sverrig; man fortolle saaledes, at Trak
taten med Sverrig ikke vilde blive ratificeret1. Hvis Frankrig var sikker
paa Danmark, vilde man utvivlsomt behandle Sverrig endnu mere køligt,
og hvis Sehested turde udtale sig noget mere aabent, vilde man sikkert
ogsaa tale mere aabent til ham om Sverrig. Der var nu en gunstig Lej
lighed til at vinde Frankrigs Venskab, men benyttede man den ikke, vilde
der næppe i lange Tider atter frembyde sig saa heldige Omstænigheder.
Hvis Kongen imidlertid havde sfærkere Grunde til at vælge et andet Parti,
udbad Sehested sig Besked derom,for at han kunde vide, hvad han skulde
gøre. Han vilde saa se at faa Handelstraktaten sluttet saa hurtig som
muligt og vende hjem over England og Holland 2.
Sehested lod det ikke bero herved. Faa Dage efter afgik en ny
Skrivelse til Kongen, hvori han meddelte, at Brienne havde sendt en af
sine mest betroede Embedsmænd til ham for at meddele, at det overgivne
1 Den af Claes Thott 12. Sept. 1661 i Fontainebleau sluttede Traktat med
Frankrig, hvorefter Sverrig skulde understøtte Hertugen af Enghiens Valg til
polsk Konge mod at faa 480,000 Rdlr. aarlig i Subsidien eller mindst 1,600,000
Rdlr. i 6 A ar, var blevet ratificeret af Frankrig 12. Jan. 1662 og af den svenske
Regering 10. Juni 1662, men Ratifikationerne var endnu ikke udvekslede, I
Frankrig var man misfornøjet over, at Sverrig havde forsømt det gunstige Øje
blik i Polen, og forlangte Traktaten ophævet. Det skete ved Abolitionstraktaten
af 4. Dec. 1662. 24. Dec. 1662 sluttedes et nyt Forbund til den westfalske Freds
Opretholdelse, hvorefter Frankrig skulde betale Sverrig 100,000 Rdlr. aarlig i
Subsidier i 4 Aar. (F. F. Carlson, Sveriges hist. under konungarne af pfalziska
huset II. 186 (T. Medd. från Sv. Riksark. IV, 312 f.). 2 Sehested til Fr. Hl
37/io 1662.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
