Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
Nr. 29. 1663. 24. Juli/3, Aug.
Artikel bevilgedes. Art. 10—16 (17—23), 17—21 (25—29) bevilgedes af
de franske Kommissærer, ligeledes Art. 22—25 (32, 37—36), dog blev Art.
22 (32) senere, paa Sehesteds Begæring, stillet reciproki. Art. 26—27
(37—38) vilde de franske Kommissærer have ombyttet med Art. 16 af
Traktaten af 13. Febr. 1661, men Sehested anmodede om, at de rnaatle
blive bevilgede, da Frankrig havde indrømmel Nederlænderne dem. Art.
28—32 (70—77) og 33 (76) antoges ogsaa af de franske Kommissærer,
dog gjorde de den Bemærkning til 28 (70), at en saadan Arlikel aldrig
var indrommet af Frankrig aden til megel gamle Allierede eller som
Løn for store Tjenester. De kunde som Folge deraf kan indrømme den,
hvis Kongen af Danmark til Gengæld indrømmede de franske Under
saatter en betydelig Fordel, hvorlil Sehested svarede, at det enesle, han
kunde tilbyde, var den samme Begunstigelse for franske Undersaatter i
Danmark. Endvidere menle de, at Art. 31 (73) kunde udelades, da alle
de Fordele, der kunde bevilges, var indeholdte i de foregaaende Artikler1.
Samtidig med at Sehested sendte Kommissærernes Bemærkninger til
hans Projekt og hans Svar derpaa hjem, udbad han sig Besked om, hvor
vidt der var andre Steder end Island og Færøerne, hvor fremmede Na
lioner ikke havde Tilladelse til at komme, da de af Theodor Lente sendte
Oplysninger ikke specificerede Stederne, hvilkel Franskmændene bestemt
forlangte. Ligeledes maatte han have nærmere Oplysninger om Sund
tolden, da de franske Kommissærer forlangte en bestemt Erklæring om,
at olle Nationer betalte Told efter Toldrullen 1675, og at ingen betalte
mindre. Han mente nok at kunne faa Handelslraktaten i Stand, med
mindre da de Vanskeligheder, der rejste sig for Afslutningen af den nær
mere politiske Alliance, væltede det hele. Da Lionne stadig trængte paa
for at faa et Forslag af Sehested til en nærmere Alliance, overgav denne
lilsidst et Udkast til en saadan i 10 Artikler, hvis Hovedindhold var, at
begge Parter skulde forpligte sig Ul ikke at understøtte hinandens Fjen
der, hvis disse angreb en af dem, ej heller tillade deres Undersaatter at
gøre det, dog skulde der altid være fri Handel og Søfart mellem den ene
Parts Undersaatter og den anden Parts Fjender. Da dette Forbund let
kunde medføre, at nogen angreb Danmark, blev Kongen af Danmark
nødt til at underhalde en Hær Ul sit Forsvar, hvilket han paa Grund af
de i den sidsie Krig lidte Tab ikke kunde gøre uden altfor stor Byrde
for sine Undersaatter. Kongen af Frankrig skulde derfor yde ham aar
lige Subsidier, om hvis Størrelse der skulde træffes nærmere Affale inden
Traktatens Ratifikation. Kongen af Frankrig skulde ogsaa, i Tilfælde af
Angreb paa Danmark, understøtte det af alte Kræfter med Folk og Penge
og vedblive dermed, indtil Danmark havde faael fuld Satisfaktion. End-
1 Het af Sehested indgivne Udkast med de franske Kommissærers Be
mærkninger dertil og Sehesteds Svar derpaa (Sehesteds Kopibog).
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
