Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
1663. 24. JuIi/3. Aug.
Nr. 29.
man ogsaa indrørnme de andre det. Ved at stille saa slore Fordringer
arbejdede Frankrig derfor i Virkeligheden ikke saa meget for sig seiv
som for Englænderne og Nederlænderne, der vilde have langt større For
del af gderligere Indrømmelser end Frankrig, da deres Handel var langt
større.
Imidlertid var man i København beggndt at give noget efier for
Sehesteds indlrængende Forestillinger om Umnligheden af at faa Subsi
dier af Frankrig paa de hidtil tilbudte Vilkaar. I en Ordre af 18. Nov.
paalagdes del ganske vist Sehested fremdeles ai anvende al sin Dygtighed
for at bevæge Frankrig til al nøjes med de Tilbad, som Kongen tidligere
havde gjort, da de passede bedst til Kongens nuværende Tilstand, men
hvis Kongen af Frankrig stadig trængte paa for at faa en defensiv Alli
ance sluttet aden at ville nøjes med de tilbudte Vilkaar, maalte Sehested
ogsaa indlade sig paa Forhandlinger om en saadan, hvis Kongen af
Frankrig, foruden en fuldstændig Garanti for Kongen af Danmarks Be
siddelser, vilde betale Danmark aarlige Subsidier, der svarede til de Udgif
ter, som Kongen maalte sætte sig i, dels for at sikre sine Slaler mod et
hvert Angreb, dels for al hjælpe Frankrig. Subsidierne maalte dog an
drage en betydelig Sum og lage deres Begyndelse, saasnarl Traktaten
var ratifweret. Sehested skulde føre denne Forhandling meget hemme
ligt, straks sende Kongen det Projekt, som maalte blive opsat, og afvente
nærmere Ordrer. I en ny Skrivelse af 16. Dec.gaves der endvidere Sehe
sted Tilladelse til, hvis hans Forhandlinger paa Grundlag af Ordren af
18. Nov. ikke førte til Maalet, da at gaa ind paa del af Lionne stillede
Forslag om Danmarks Tiltrædelse af Rhinforbundet, dog paa den Be
tingelse, at Kongen af Frankrig skaffede Kongen af Danmark en saadan
Udvidelse af Forbundet, at alle hans Lande blev fuldstændig sikrede, og
gav ham et betydeligt Forskud paa Subsidierne.
Der var dog stadig i de danske Regeringskredse en vis Betænkelig
hed ved Sehesteds Forhandlinger. Frederik Åhlefeldt fremhævede for
Sehested, at Faren ved en Alliance med Frankrig var, at man i Tilfælde
af Angreb kun vilde faa Mægling og andre saadanne Tjenester, men
ingen reel Hjælp, og at Frankrig ikke for Danmarks Skyld vilde brouil
lere med Sverrig. En Tiltræden af Rhinforbundet var efter hans Mening
heller ikke meget betryggende, da dei var oprettet som en Barriere mod
Kejseren og Spanien, men ikke nyttede meget overfor Medlemmer af For
bundet, i dette Tilfælde Sverrig, da de andre Medlemmer i Tilfælde af
Strid mellem Danmark og Sverrig kun vilde være forpligtede Ul Mægling,
ikke til Assistance. Man vilde derved ogsaa kun opnaa Beskyttelse for
Holsten og støde en Del af Kongens gamle Allierede fra sig. Åhlefeldt
bad Sehested undskylde, ai han udtalte sig saa frit, men det skete som
Ven og for at lade ham vide Granden til, at flere hidtil havde sei saa
mange Vanskeligheder i den Sag 1.
1 Fr. Åhlefeldt t. Sehested 16/xa 1662. Brevet er skrevet fra Graasten,
ikke fra København.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
