Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Nr. .30. 1663. 10. Okt.
først var nogen Strid om Hejtids- og Faddergaverne i den første Bireces,
idet det sachsiske Udkasl her havde iilføjet ygewohnliche «, hvilket de
kongelige mente kunde blive skadeligt for Prinsessen. De vilde have Or
det alle« sat ind, medens de Kursachsiske hævdede, at del var imod
Stilen, og foreslog at tilføje ciuch hochzeit und gevalter præsenta«, hvil
ket de kongelige gik ind paa. Da de Kursachsiske i samme Bireces kan
i almindelige Udtryk havde stillel en Forøgelse af Renleindtægten af Liv
gedinget i Udsigt, forlangte de kongelige, at Forøgelsen skulde fastscctles
til 10,000 Rdlr., hvilket de Kursachsiske tilsidst gik ind paa. Udirykkel
Durchlauchtig i selve Traktaten vilde Kongen gaa ind paa, skønt han
ellers ikke gav Kurfyrster og Fyrster i Riget denne Titel, naar der ikke
var særlig Overenskomst derom. Ligeledes vilde han ogsaa lade Ordet
Erbprincessim passere, da del kun var brugt én Gang, skønt Erb kun
tilkom Arveprinsen. Med Hensyn (il Betegnelsen for Morgengaven og
Pantet for den gik de Kursachsiske tilsidst ind paa de kongeliges For
dring, ligesaa med Hensyn til »hohe and niedere jagd<.
Arveafkaldet voldle derimod stadig Vanskeligheder. De kongelige
erklærede, at Kongen bestemt krævede det formuleret som i del af dem
overgivne Udkasl angivet, medens de Kursachsiske hævdede, at de af
Mangel paa Instruks ikke kunde gaa ind derpaa eller i det hele bestemt
erklære noget. De bad dog om at faa Udkastel for at kunne forelægge
det for Kurfyrstinden. Den 5. Okt. konfererede Frederik Wolff og Sach
serne de cendre.de Eksemplarer af Traktaten. Frederik Wolff blev ved den
Lejlighed betænkelig ved den i begge Eksemplarer efter Art. 23 indsatte
Arlikel 1, hvorved Frederik III lovede at ville sikre Prinsesse Anna Sofie
og hendes Descendenter deres eventuelle Arvesuccession og Rei efter fæ
drene og mødrene Testamente trods Arveafkaldet, og mente, at den maaske
burde slettes, da det var aftalt,at Arveafkaldet skulde ordnes ved et scer
’ Den paagældende Artikel lød saaledes: Dieweill auch durch des Aller
hochsten sonderbahre gnade wir konig Friederich der dritte zu Dennemarck,
Norwegen die souverainitat und erbgerechtigkeit iiber unsere konigreiche, fur*
stenthumb- und landen beståndiglich erlanget, und numehro uf den abgangs
lall unserer ehelichen månnlichen descendenteu und deren nachkommen un
sern erben fråuliches geschlechts die natiirliche succession unzweiffentlich zu
stehet, als wollen wir uns gegen des herrn churfursten zu Sachsen Durehl.
und Ld. in einer absonderlichen schrift dessen zu mehrer versicherung und
besterckung guter vertrauiigkeit freundt-, bruder- und vetterlich erklehren.
Und soll unserer geliebten tochter der princesse Anna Sophia Ld. und ihren
descendentibus die auf gewisse masse abgeredete renunciation weder in ihrer
uf kiinftigen fall zustehender erbsuccession noch an deme, was Sie ex testa
mente paterno et materno oder sonsten als eine erbtochter und erbprincesse
zu erwarten, in keinerley wege nachtheilig und schådtlich sein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
