Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
/
1665. 29. April (Kbhvn.). Handelstraktat mellem Danmark-
Norge og Storbritannien; med dertil horende hemmelig Ar
tikel. — Ikke ratificeret.
Da Hannibal Sehested i 1662 rejste til Frankrig for at slutte en
Handels- og Ålliancelraktat med dette Land, lagde han Vejen over Eng
land, med hvis nge Regent, Karl II, han fra sit Ophold i Nederlandene
stod paa en særlig fortrolig Fod. Den Politik, som Sehested i Aarene
efter 1660 var den mest fremtrædende Repræsentant for i de danske Re
geringskredse, gik ad paa at gøre Danmark mere uafhængigt af Neder
landene, aden dog ligefrem at bryde med denne Stat, og i Sledet sege
Tilslutning til England og navnlig Frankrig, i hvilken Stat Sehested rig
tig saa den kommende dominerende Magt i Europa. Naar Sehested slog
ind paa denne Politik, var han dog klar og nøgtern nok til at indse, at
Frankrig og England næppe vilde være tilbøjelige Ul at opgive deres
gamle Forbundsfælle Sverrig for Danmarks Skyld, thi seiv om Sverrigs
Magt var gaaet en Del tilbage, betragtede de det dog som en værdifuldere
Forbundsfælle end det ganske udmattede Danmark, særlig havde Frank
rig stærk Brug for Sverrig i det tyske Rige. Sehested indsaa derfor, at der
næppe var andet at gøre end at søge at faa en endelig Udsoning i Stand
med Sverrig paa Grundlag af Freden i København, altsaa opgive Tanken
om en Tilbageerobring af de skaanske Provinser.
For den første Del af sit Program, Fjernelse fra Nederlandene og
Tilnærmelse til Frankrig og England, kunde Hannibal Sehested regne med
Tilslutning baade fra Kongens og de fleste af dennes Raadgiveres Side.
Uviljen mod Nederlandene var ret almindelig i Danmark, da man meme
og ikke med Urette, at Nederlandene ved ikke tilstrækkelig al understøtte
Danmark med deres Flaade og ved ikke kraftigt nok ai tage sig af deres
Forbundsfælles Sag ved Fredsforhandlingerne var Skyld i, at Danmark
ikke opnaaede mere ved Freden i København end det gjorde. Anderledes
stillede det sig derimod med Hannibal Sehesteds anden Tanke, Udsoning
med Sverrig. Hverken Frederik IIIseiv eller dennes andre Raadgivere kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
