Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 1665. 29. April. 3
til at overgive de danske Besiddelser, særlig Forlet Caho Corso, til ham.
Da dei danske Kompagni siden købte Bjærgel Anemabo og her opførle et
nyt Fort, Frederiksborg, blev ogsaa det angrebet af Hollænderne, der i
det hele søgte al skaffe sig Monopol paa Handelen paa Gaineakysten og
at udelukke alle andre Nationer derfrå. Frederik III havde geniagne
Gange gennem sin Resident i Nederlandene klaget over det hollandske
Kompagnis Optræden, men intet opnaael, hvorfor han nu anmodede
Karl II om at mægle i Striden og give sin Gesandt i Haag Ordre til at
understøtte den danske Resident og se ved venskabelig Forhandling at
faa de danske Besiddelser og Skibe givne tilbage. En lignende Memoire
skulde Sehested overlevere Ul Ludvig XIV med Anmodning om ogsaa ai
give den franske Ambassadør i Haag, Grev d’Estrades Ordre til at taqe
sig af Danmarks Fordringer1.
Den 19. Nov. kom Hannibal Sehested til England og fandt her en
meget gunstig Jordbund for sine Klager over det hollandsk-vestindiske
Kompagni. Fra c. 1618 havde engelske Købmænd ogsaa drevet Handel
paa Gaineakysten, men denne Handel havde dog først faaet større Betyd
ning efter Udstedelsen af Navigationsakten 1651, hvorved England tiltog
sig Monopol paa Indførsel af Slaver fra Gaineakysten til Amerika. 1661
dannedes et stort engelsk Kompagni (>The Royal Company of adven
turersi) til at drive Handel paa Guinea, hvori Kongens Broder. Hertugen
af \ ork, den senere Jakob II, og ftere af Kongefamilien var Sloraktio
nærer. Det hollandske Kompagni vilde dog ogsaa holde Englænderne
borte og angreb de engelske Skibe, der kom til Guinea. I Samtaler med
Hannibal Sehested udlalte baade Karl II, Hertugen af York og ftere af de
engelske Staismænd sig skarpt om Nederlændernes Optræden og erklæ
rede sig villige til at træde i nærmere Forbindelse med Danmark til
Hævdelse af begge Landes Interesser i Guinea mod Nederlænderne. Den
engelske Resident i Haag, George Downing, fik ogsaa Ordre til at støtte
Sehested og kræve Ret for England til at besælte hidtil ubesatte Punkier
paa Kysten og Erstatning for den Skade, som det hollandske Kompagni
havde tilføjet engelske Købmænd.
Hannibal Sehested synes ogsaa at have bragl sin gamle Yndlings
tanke, en Alliance mellem Danmark og England med Tilslutning af Sver
rig, paa Bane. England skulde garantere Freden i København og derved
forhindre al videre Strid mellem de nordiske Magter. Dette vilde efter
Karl IIs og Sehesteds Mening ogsaa sikre Danmark mod Angreb af Sver
rig,selv i dei Tilfælde at dette Land ikke ligefrem vilde træde ind i Alli
ancen. Udover ganske uforbindende Samtaler kunde man dog ikke naa,
da Sehested ikke alene manglede Fuldmagt til at slutte noget, men efter
Fr. III t. Sehest. 88,13 9 1663; Fr. III t. Karl II 1s/b, 15/9 1663; Infor
matio attentatis societatis Hollandicæ occidentalis contra societatem Danicam
Guienensem. (Frankr. C., H. Sehesteds Kopibog).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
