Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 1665. 29. April. Nr. 1.
sig for England, lovede den engelske Konge ikke ai slutte Fred med Gene
ralstaterne aden den danske Konges Vidende og Vilje, hvem han uilde
skaffe samme Sikkerhed og Satisfaktion som sig seiv. Det samme skulde
Kongen af Danmark love. Hvis Fjenden siden brød Freden og angreb
Danmark, skulde England gde Danmark den samme Hjælp som nu. I
Tilfælde af Krig mellem England og Nederlandene vilde Kongen af Eng
land gaa ind paa, at den danske Konges Undersaatter maatte sejle Ul
England og Nederlandene med deres Varer, skent han egentlig ikke kunde
se, hvorledes det kunde lade sig gøre, naar man skulde overhalde Artik
lerne i denne Traktat tilbørligt. Kongen af England vilde altid hjælpe
Kongen af Danmark og garantere ham mod Angreb af hvemsomhelst
og, naar han fik nærmere Oplysning om den Sum, Kongen af Danmark
havde Brag for, vilde han ogsaa gøre alt muligl for at tilfredsstille denne.
Det dansk-afrikanske Kompagni skulde fra engelsk Side ikke blive hindret
i at drive Handel og Sejlads paa Guineakysten, men faa al mulig Hjælp
mod andre. Ligeledes vilde den engelske Konge bestræbe sig for ai faa
Hamborg til at opfylde sine Pligter mod den danske Konge. Nogen For
andring med Stabelen paatænkte man dog ikke i Øjeblikket, da det vilde
volde stor Uorden i den engelske Handel, men i paakommende Tilfælde
vilde den engelske Konge gøre alt hvad han kunde for al imødekomme
de danske Ønsker om Flytning til Gliickstadt. Den danske Konge skulde
forpligte sig til, saasnart denne Traktat var sluttet, at tilbagekalde alle
dem af hans Undersaatter, der var i Generalstaternes Tjenesle, og true
dem, der ikke vilde adlyde, med at blive behandlede som Rebeller.
’ Med Hensyn til Handelstraktaten foresloges fra engelsk Side\at den
danske Konge, skulde indromme de engelske Købmænd bestemte Stabeler
i sine Riger, hvor de engelske Købmænd maatte anlægge Magaziner og
holde Faktorer, og hvor de frit maatte drive Handel en gros. Stabelerne
skulde være i København i Danmark, Bergen og Drammen i Norge og
Glucksladt i Holsten. Til Gengæld vilde Kongen af Storbntanmen md
rømme den danske Konges Undersaatter Stabeler i London og Plymouth
i England, i Edinburg i Skotland og i Dublin i Irland, hvor de maatte
drive Handel med visse Privilegier, dog maatte de hl disse Stabelpladser
og andre Havne i Siorbritannien kan indføre Varer, der skrev sig fra
Danmark, Norge, Østersøen og Elben. De engelske. Købmænd skulde der
imod have Ret til at fore alle Varer, hvorfra de end kom, hl den danske
Konges Lande, dog med Undtagelse afVin og Salt, hvis Indførsel Kongen
af Danmark forbeholdt sig seiv. Af de Varer, som førtes til Stabelstæ
derne for derfrå at fores andensledshen, skulde kan betales 1 Procenl i
Told og 1 Dir. pr. Læst af Skibets Drægtighed for Indgaaen og Udgaaen
af Havnen, enten saa Varerne skulde blive i Landet eller fores anden
stedshen. Derimod skulde der betales sædvanlig Told paa hvert Slei af
1 Engl. Acta S. 30 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
