Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 1665. 29. April. Nr. 1.
og Talbot skrev ogsaa 22. Juli hjem, al Karl II vilde se ham misfornøfet
og høre ham beklage sig slærkt over de engelske Befalingsmænds Op
træden. Paa dansk Side var man dog endnu ikke helt rolig; man var
stadig ikke rigtig sikker paa, om der ikke var Underfundighed med i
Spillet fra engelsk Side. Talbot maatte derfor 22. Juli afgive en Erklæ
ring (Nr. 2B) om, at det forventede Bgtle skulde deles ligeligt mellem
de to Konger, at den engelske Konge vilde garantere den danske Konge
mod al den Skade, der kunde ftgde af Overfaldei, og aldrig tillade, at
den danske Konge blev tvunget til at give det tagne Bytte tilbage. Den
danske Konge skulde ogsaa, for ikke at blive mistænkt for at spille under
Dække med England, have Lov til offentlig og højlydl at beklage sig
over Brud paa Traktaten mellem Danmark og England og Krænkelse af
hans Suverænitet. Den engelske Konge kunde saa redde sin Ære ved ai
skyde Skylden paa sine Skibskaptejner og desavouere dem.
Saasnart man var bleven enig, sendte Talbot sin Sekretær med et
Skib til den engelske Flaades Øverstkornmanderende Lord Sandwich for
at underrette ham om de trufne Åftaler. Endvidere skrev han et Brev
om Sagen til Kommandanten i Bergen og vedlagde et Brev til Admiralen
for den engelske Flaade, der skulde leveres Admiralen, saasnart han an
kom foran Bergens Havn 1. Admiralen underreltedes heri om den trufne
Aftale og om, at Kommandanten i Bergen havde Ordre tit for et Syns
Skyld og for at redde den danske Konges Ære al protestere i kraf
tige Udtryk mod Krænkelsen af Kongens Neutralitet og Højhed. Admi
ralen skulde ikke blive forundret derover. Det hele skete kan for at
narre Nederlænderne og for at kunne retfærdiggøre sig overfor Verden 2.
20. Juli havde Frederik III skrevet til Vicekongen i Norge Ulrik Frede
rik Gyldenløve og Ul Guvernøren i Bergen, General Klavs Ahlefeldt, om
ved alle passende Midler at holde de nederlandske Skibe tilbage i Havnene,
indtil de fik nærmere Ordrer, og 23. Juli udstedtes den nærmere Ordre
tildem s. Naar den engelske Flaade kom for at angribe den nederlandske
Handelsflaade, skulde de højlydt protestere derimod og sende Admiralen
en Prolestskrivelse, men i Virkeligheden ikke modsætle sig Englændernes
Angreb. Tværtimod skulde de, saasnart den engelske Flaade kom, sende
den engelske Admiral Talbots medfølgende Brev til ham. De skulde dog
behandle denne ydersi delikate Sag med den største Hemmelighed og
maatte ikke i mindste Maade lade sig mærke med, at de havde modtaget
nogensomhelsi Ordre fra Kongen. De skulde overfor Nederlænderne und
skylde sig med, at de ikke havde tilstrækkelige Tropper til at modstaa
en saa stor engelsk Flaade. Modstand vilde derfor være unyttig og kun
føre til Fordærvelse for Norge og aabent Brud med England.
Alt syntes saaledes at være ordnet paa fuldt betryggende Maade
1 Becker, anf. St. II. 374 ff. 2 Talbot t. den eng. Admiral 2ih 1665
(Becker, anf. St. II. 455 f.). 3 Becker, anf. St. II. 421, 454 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
