Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Nr. 1. 1665. 29. April,
som de fik at vide, at Kongen i al Hemmelighed den 26. Sept. havde
sendt Generalpostmester Paul Klingenberg til Nederlandene. Da de Iruede
med at ville rejse ud til Kongen og med, at Clifford straks vilde refse Ul
Sverrig, hvis Kongen ikke gik ind paa deres Forslag, vendte Frederik III
tilbage til København den 29. Sept., og Dagen efter fandt der en ny Kon
ference Sted mellem de engelske Gesandter og Sehested og Gabel. De
sidste erklærede, at Kongen, efter at have forhandlet med sit Konsejl om
Sagen, ikke mente at kunne indlade sig paa nogen offensiv Krig mod
Nederlandene paa de af Talbot og Clifford tilbudte Vilkaar. Talbot i alt
Fald maatte vide, al i den Forfatning, hvori Kongens Lande var, var
det ham umuligt at føre nogen Krig, medmindre han fik de nødvendige
Midler dertil af England. Endvidere maatte Danmark have fald Sikker
hed for, at Sverrig gik med. Kunde de engelske Gesandter ikke tilbyde
bedre Betingelser, vilde Kongen sende en Gesandt til England for at for
handle med den engelske Konge seiv om Forbundet. De engelske Ge
sandter erklærede, at de ikke kunde tilbyde mere, og at Afslutningen af
en defensiv og offensiv Alliance mellem Danmark og England mod Ne
derlandene var den eneste Maade, hvorpaa den engelske Konge kunde
redde sin Ære. Afsendelsen af en dansk Gesandt til England nu vilde
sikkert være mindre velkommen. De vilde ogsaa have at vide, om Kon
gen stadig havde frie Hænder til at slutte Traktat med England, da et
opsnappet Brev fra den nederlandske Gesandt Amerongen i København
og den hemmelige Sendelse af Klingenberg til Nederlandene tydede paa,
at der allerede var en hemmelig Forstaaelse mellem Danmark og Neder
landene. Sehested og Gabel svarede hertil, at Skylden for det uheldige
Udfald af Affæren i Bergen udelukkende laa hos de engelske Officerer,
og ved al kaste Skylden paa dem kunde den engelske Konge lettest redde
sin Ære. Danmark havde ikke nogen Traktat med Nederlandene, og
med Hensyn til Klingenbergs Sendelse gjorde de opmærksom paa, at
Talbot og Clifford jo seiv havde foreslaaet, at man skulde forlange Op
fyldelse af de danske Fordringer til Nederlandene inden en bestemt kar
tere Frist og stille Fordringerne saa højt, at Generalstalerne afslog at
gaa ind paa dem, hvorved man vilde faa et Paaskud til at bryde. Et
Forslag fra dansk Side om, at Clifford skulde refse til Sverrig og Talbot
fortsætle Forhandlingerne her, afvistes af de engelske Gesandter, da Fuld
magten til at afslutte Traktaten lød paa dem begge to. De vilde dog
ikke forlange, at Danmark aabent skulde bryde med Nederlandene, men
kun, at det skulde lukke alle sine Havne for de nederlandske Skibe. De
danske erklærede hertil, at det jo i Virkeligheden var at angribe Neder
landene, og den danske Konge vilde derved ogsaa skære Struben over
paa sig seiv, da han derved vilde berøve sine Undersaatter al Handel og
ødelægge sin egen Told.
Da en Samtale mellem Kong Frederik III og Talbot heller ikke førte
til noget Resultat, indgav de engelske Gesandter den 2. Okt. en Memorial,
hvori de udtalte den engelske Konges Misfornøjelse og bad om en Audiens,
da Clifford nu vilde tage Afsked og rejse til Sverrig. Hannibal Sehested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
