Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 1665. 29. April. Nr. 1.
Begge Parler havde ved den tilføjede Bestemmelse om Sverrigs Til
slutning vundet nogen Udsættelse, særlig da Traktaten først skulde være
ratificeret 2 Maaneder efter Sverrigs Erklæring. Danmark kunde haabe
inden den Tid at faa Klarhed over, hvad Klingenbergs Forhandlinger i
Nederlandene førte til, og over Frankrigs Stilling, da man hele Tiden
havde hafl en vis Mistro til Frankrigs Erklæringer om virkelig at ville
gde Nederlandene Hjælp. De engelske Gesandter kunde ogsaa, inden
Sverrigs Erklæring forelaa, faa Besked om, hvorvidt Karl II vilde god
kende de Indrømmelser, som de havde gjort Danmark.
I den følgende Tid synes Kong Frederik III og hans Raadgivere at
have villel holde sig alle Udveje aabne. Den 74. Okt. var der paa Efter
retningen om, at to rigtladede hollandske Oslindiefarere var komne til
Christiania, afgaaet Ordre 1 til Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve om,
under Paaskud af, at der kunde befrggtes et engelsk Angreb paa dem, at
holde dem tilbage i Havnen og se at faa dem til al lægge sig saaledes i
den, at man let kunde bemægtige sig dem. Allerbedsl var del, om man
kunde faa dem til at udskibe Varerne og oplægge dem i Magaziner. Da
der den 16. og 17. Okt. endvidere kom en hel Del Skibe af den neder
landske Smyrnaflaade til Bergen, skrev Statholder Gyldenløve 26. OktA
Ul Frederik III, at der nu var en gunstig Lejlighed til at gøre et rigt
Bytte. Han mente at have udfundet en Maade, hvorpaa han kunde be
mægtige sig dem uden at løsne et Skud. Kongen behøvede blot at sige:
fiat, saa skulde Ordrerne punktlig blive udførte, men Sagen taalte ikke
lang Opsættelse, og han maatte i alt Fald have at vide, om han med
Magt skulde modsætte sig, at de nederlandske Skibe sejlede bort. Den 4.
Nov. gaves der ogsaa Gyldenløve Ordre3 til i fornødent Fald med Magt
at bemægtige sig de nederlandske Skibe i Christiania, Bergen og Chri
stiansand. Vilde Skibene irods hans Forestillinger ikke blive liggende
paa den Plads, hvor de laa, skulde han arrestere dem, oplage Inventa
rium over deres Ladning, meddele det til Kongen og afvente nærmeie
Ordre. Han skulde ogsaa rette sig herefter, seiv om den nederlandske
Flaade kom for ai hente Skibene hjem eller der kom en engelsk Flaade
for at angribe dem. Inden denne Ordre naaede til horge, var dog de
nederlandske Smyrnaskibe i Bergen, der anede Uraad, gaaede ud i rum
Sø. Da der kom Efterretning herom til København og Gyldenløve heller
ikke mente at kunne bemægtige sig de to Oslindiefarere i Christiania
med Magt uden at ødelægge dem helt, afgik der den 15. og 25. Nov. nye
Ordrei’ 4 til Gyldenløve om al give Tilladelse til, at de to Oslindiefarere
sejlede bori, hvis han ikke med det gode kunde holde dem tilbage, og saa
godt som muligt undskylde de Vanskeligheder, han havde gjort. Var
derimod Smyrnaskibene blevne anholdle i Bergen, skulde han rette sig
1 Engl. Acta S. 220 f. 2 Engl. Acta S. 221 f. 3 Engl. Acta S. 227 ff.
4 Engl. Acta S. 229 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
