Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
1666. l./ll. Febr.
Nr. 3.
vinge, Simon de Pelkum, Poul Klingenberg og Konrad Biermann fik med
det Formaal for Øje Ordre til at undersøge, hvilke Fordringer Danmark
kunde opstille overfor Nederlandene. Disse afgav 5. April 1664 en Be
tænkning1, der gik overordenilig vidt i Opstillingen af Fordringer fra
dansk Side. For det første fremførte de stærke Klager over de for Dan
mark saa haardc og skadelige Toldlraktater af 13. Aug.1645 og 2. Febr.
1647, der ikke alene betød ei stort Indgreb i Kongens Suverænitel og Høj
hed, men ogsaa, navnlig den sidste, havde Ulføjet ham store Tab i Ind
tægter. Man havde i 1654 undersøgt, hvad 15 Trælaslskibe havde betalt
i Told i Drammen efter Traktaten 2. Febr. 1647 og hvad de skulde have
betalt efter Krisiianopeltraktaten. Det var henholdsvis 1746 Rdlr. og
5246 Rdlr., altsaa et Tab for Kongen af 3500 Rdlr. Paa Grundlag heraf
opgjorde de, at Kongen hvert Aar i Norge led et Tab paa Trælasttol
den paa 200,000 Rdlr., i 17 Aar altsaa 3,400,000 Rdlr. Man anførle
ikke delte for at gøre Krav paa en saadan Sum, men for at vise, hvor
store Begunsiigelser Kongen havde indrømmet Nederlænderne, hvorfor
disse burde stille sig imødekommende og afskaffe alle de Misbrug, der
fandt Sted i Norge fra nederlandsk Side, da disse bragle Kongen store
Tab. Det urimelige Fradrag af en Femtedel af Drægtigheden havde i de
forløbne Aar bragl Kongen et Tab af 489,000 Rdlr. Beregningen af
Drægtigheden efter Salt i Stedel for efter Rug andre 489,000 Rdlr. Ved
den forandrede Bygning af Skibene tilføjedes der Kongen el aarligt Tab
af 36,000 Rdlr. Borikastningen af Maalecerterne og Udhugningen af
Læsleiallene havde i 4 Aar bragl et Tab af 48,000 Rdlr. De resterende
Subsidier fra 1654 med Renter opgjordes som ovenfor nævnt Ul 143,278
Rdlr. Anholdelsen af de engelske Skibe i København havde ført til An
holdelsen af de danske og norske Skibe i England. Tabet herved bereg
nedes til 169,165 Rdlr. Da Salget af de engelske Varer kun havde ind
bragt 118,051 Rdlr., burde Generalstaterne, der havde garanleret Dan
mark mod Følgerne af Anholdelsen, betale Differencen 51,114 RdlrP
Generalstaterne maatte ogsaa erstatte de 77,620 Rdlr., som Rosenvinge i
1658 havde anvendt til de af Generalstaterne standsede Hvervninger, med
Rente fra den Tid af. Disse Penge var tagne af de i 1657 og 1658
laanie 400,000 Rdlr. og burde afkortes i disse. Man vilde endda se bort
fra den uvurderlige Skade, som Danmark havde lidt ved, at de hvervede
Folk ikke kom. Var det sket, havde den svenske Konge sikkert ikke be
gyndt sin anden Krig. Da Generalstaterne straks kun havde sendt 1500
Mand til Hjælp for Danmark, skønt de efter Alliancetraktaterne skulde
have sendt 6000 Mand, og først i Juni 1659 havde sendt de resterende
4500 Mand, som man endda først kunde bruge i Nov. 1659 ved Over
gangen til Fyen, burde Kongen have Erstatning for de manglende 4500
1 Orig. (Holl. A. II. 1662 —65). 2 I Betænkn. anføres denne med 40,000
Rdlr.; under de senere Forhandlinger anføres dog den virkelige Differeuce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
