Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 1666. l./ll. Febr. 67
som de havde Ret til at kræve. I Stedet for Tak derfor, haude de nu
maaltet erfare, at Toldforvalter Daniel Knopf i Norge havde givet Ordre
til ikke at modtage Toldsedler i Betaling for Tolden, men forlange rede
Penge. Le Maire anmodede om, at der maaite blive givet Ordre til at
modtage Toldsedlerne og iilbagehetale de opkrævede rede Penge. De hol
landske og westfrieslandske Stater vilde saa gaa ind paa kan al kræve
W,000 Rdlr. aarlig for Aarene 1663 og 1664, og dette Afdrag vilde de
endog lade falde og nøjes med Renten i disse Aar, hvis Kongen vilde be
tale disse 80,000 Rdlr. til nogle nederlandske Købmænd for Varer til et
Beløb af 80,000 Rdlr., som var blevet tagct fra disse og benyttet i Dan
mark.
I sit Svar1 herpaa 23. Maj undskyldte Frederik III sig med, at han
slet ikke havde vidst, at der vilde blive krævet Afdrag i 1663 og 1664.
Havde han vidst, at der vilde blive udgivet Toldsedler paa Afdraget, kunde
man nok have forhandlet sig tit Rette om denne Sag, men nu havde
Tolderne i Norge uden nærmere Ordre kun kunnet iage mod Toldsedler
for Renten. Da Kongens Finansforhold, som de nævnte Stater sikkert
godt vidste, ikke tillod ham at betale noget Afdrag i Aar, haabede han,
at de vilde nøjes med Renten, indtil man kunde komme til en alminde
lig Likvidation af de gensidige Fordringer, som Kongen ønskede saa
snart som muligl. De 80,000 Rdlr. til de private Kebmand kunde Kon
gen ikke betale af Toldindtægterne i Sundet, men foreslog at tage dem
af de Subsidier, som Kongen havde tilgode fra 1654.
Le Maire kom ikke af Stedet med sine Henvendelser og klagede
over, at han behandledes med ikke ringe Foragt af Kongens Ministre.
Kort efter rejste han til Nederlandene for mundtlig at give Generalsta
terne Besked om de forskellige Spørgsmaals Stilling. Han gav ogsaa i
de sidste Dage af Juli Generalstaterne en Fremstilling af den danske
Konges Klager over de udstedste norske Toldsedler, af de guinesiske Stri
digheder og af den danske Konges Ønske om en almindelig Likvidation
af de gensidige Fordringer. Generalstaterne hævdede, at en saadan burde
foregaa i Haag, medens Charisius, der vidste, hvor vanskeligi og lang
somt det var at forhandle med Generalstaterne, hævdede, at disse burde
give le Maire Fuldmagl til ai forhandle derom, naar han na vendte til
bage til det danske Hop.
Efter sin Tilbagekomst til det danske Hof indgav Jakob le Maire
/. Dec. 1664 en Memoire 3, hvori han opfordrede den danske Regering
til i Anledning af de engelske Overgreb mod Nederlandene at holde sig
rede til at yde disse den i Traktaterne af 29. Sept. 1649 og 17. Juni 1657
fastsaile Hjælp og til at lade erklære i England, at Danmark efter Trak
taterne var forpligtet til at yde Nederlandene Hjælp mod England, for
1 Kopi (Nederl. A. II. 1662—65).
(Nederl. A. II).
2 Aitzema XI. 459 f. 3 Orig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
