Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 1667. 5. Marts. Nr. 10.
spurgte de denne, om han havde særlig Faldmagt til at forhandle, hvilket
Dalwig besvarede benægtende, da hans Sendelse kun tilsigtede ai faa
Hovedpunkterne i Ægteskabstraklalen al vide, for at Landgrevinden se
nere kunde give sine Kommissærer nærmare Instruks. De Danske lod
sig saa nøje med Kreditivet og besvarede mundtlig den af Dalwig ind
givne skriftlige Proposiiion: 1. Kongen vilde vise Landgrevinden al mu
lig Imødekommenhed og bringe det paatænkte Ægteskab til Åfslutning.
Han tvivlede ikke om, al Landgrevinden ogsaa vilde fremme begge Par
ters Interesse, og dei kunde hun ikke vise bedre end ved at iage Spørgs
maalet om fri Religionsøvelse for Prinsessen under nøje Overvejelse. Da
fremragende reformerte Theologer havde erklæret, at der ingen funda
mentale Fejl var i den lutherske Religion, hvilket ogsaa Kirkerne i Frank
rig og et af Landgrev Vilhelm i 1661 i Cassel afholdl Møde af Theologer
havde anerkendt, haabede Kongen, at Landgrevinden i Religionsspørgs
maalet vilde rette sig efier hans Ønsker og vise Moderation, da Prinses
sen jo en Gang vilde komme til at herske over nogle Millionar i en be
stemt Tro opdragne Mennesker, der maaske vilde tage Forargelse af den
fri Religionsudøvelse. Kongen haabede derfor, at Prinsessen vilde slutte
sig til den i Kongehuset og Landet brugelige Gudstjeneste og ikke sondre
sig ud fra det øvrige kongeliga Hus. Dalwig bemærkede hertil, at det
heller ikke paa nogen Maade var Prinsessens Hensigt al afsondre sig fra
den Gudstjeneste, som almindelig brugtes i Kongehuset, hun vilde tvært
imod flittigt besøge den, men det vilde dog være hende en særlig Trøst
at have sin egen Hofpræst. Det vilde heller ikke kunne give nogensom
helst Forargelse, da hun ikke krævede nogen offentlig Religionsøvelse,
men kun i sit eget private Gemak. Da de kongelige Kommissærer seiv
havde udtalt, at der i all væsentligt var Overensstemmelse mellem de to
Religionar, kunde han heller ikke tænke sig, at Kongen kunde have noget
at indvende mod Prinsessens Begæring. De Danske fastholdt dog deres
Ønske om, at Prinsessen vilde slutte sig til Kongehuseis almindelige Guds
tjeneste. Det vilde skaffe hende stor Yndest hos Menigmand og ogsaa
være af stor Betgdning for en senere Sammenslutning af de to Kirker.
Dalwig maaite dog erklære, at han ikke kunde gaa ind paa at give el
saadant Løfte. Man var i Hessen gaaet ud fra, at Religionsspørgsmaalet
var ordnet ved Kronprinsens Besøg i Cassel og ikke vilde volde nogen
Vanskelighed, hvorfor han ikke var nærmere inslrueret derom. Kørbitz
hævdede derirnod, at der ved Kronprinsens Besøg slet ikke var talt noget
om Religionsspørgsmaalet, endsige afialt noget. Dalwig erklærede der
efter, at han kun kunde tage de danske Ønsker ad referendum, hvorfor
han ønskede dem skriftlig.
Med Hensyn til de i Dahvigs Proposiiion siillpde Fordringer an
gaaende Medgift, Morgengave og Livgeding erklærede de danske Kommis
særer, at da Morgengave og Livgeding altid reltede sig efier Medgiftens
Størrelse, saa Kongen helst, at hete Medgiften blev betalt paa én Gang.
Dalwig lovede at indberette dette Ønske, der formentlig ikke vilde støde
paa Vanskeligheder. Da Morgengaven sædvanlig beregnedes til en Femte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
