Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Nr. 10. 1667. 5. Marts.
velser. De til den fri Religionsøvelse føjede Restriktioner om, at den ikke
maatte være til Skade for Kongens høje Jus episcopale, at ingensomhelst
uden Prinsessen og hendes Hofbetjente maatte deltage deri og at alle
Slridigheder og al Forargelse maatte undgaas, burde udelades, da de var
overflødige. Med Kongens Tilbad om 10,000 Rdlr. i Morgengave var hun
tilfreds, men hun haabede, al Kongen vilde overlade Prinsessen Morgen
gaven til fri Ejendom, eller i alt Fald ikke kræve den lilbage, medmindre
Prinsessen døde uden Arvingen og uden i saa Tilfælde al have truffet
Disposition om den. Ligeledes kunde hun gaa ind paa de for Prinses
sens Hofbetjente faslsatte Lønninger og paa Kongens Bestemmelse om
deres Antagelse og Afskedigelse, men hun gik ud fra, at Kongen vilde
give Hofbetjentene Liberi og Kost ved Hove eller bestemte Kostpenge, og
at Personen af den reformerte Religion ikke skulde være udelukkede fra
at blive Hofbetjente, naar der ellers ikke var noget at udsætte paa dem.
Hun ønskede, at Prinsessen skulde have 4 Pager og 6 Lakejer. Med
Kongens Tilbud angaaende Livgedinget var han ogsaa tilfreds, dog mente
hun, at en Bireces angaaende Forhøjelsen var unødvendig. Hun saa
helst, at der fandt Eventualhglding og Edsaflæggelse til Prinsessen Sted
i Livgedinget, da det ellers overall var Skik og Brug,og hun kunde ikke
se, at det kunde skade Kongen, men hun vilde dog give efter i dette
Punkt, hvis Kongen absolut ikke vilde gaa ind derpaa.
Den 9. Aug. fandt der en Raadslagning Sted mellem de danske Kom
missæren angaaende Landgrevindens Svar. Disse mente, at man kunde
indrømme den reformerte Hofpræst at forrette Begravelser, og henstillede
til Kongens egen Afgørelse, om han ogsaa skulde have Ret til at foretage
Daab. Restriklionerne kunde af formelle Grunde ikke opgives, dog skulde
Prinsessen og hendes Hofbetjente have fri Religionsøvelse overalt, hvor
de opholdi sig. Angaaende Medgift, Morgengave, Livgeding, Hglding og
Ed fastholdt de det i Resolutionen af 27. April indtagne Standpunkt.
Prinsessens Hofbetjente skulde med Hensgn til Liberi og Kost blive be
handlede som andre Hofbetjente, og ved Anlagelsen af dem skulde den
reformerte Religion ingen Hindring være\
I sit officielle Svar til Landgrevinden ib. Aug. pointerede Kongen, at
han kun havde indrømmet Prinsessen, hendes Hofbetjente og deres Fa
milie fri Religionsøvelse, hvor Prinsessen seiv var tilslede, at han maatte
nære store Belænkeligheder ved al indrømme Hofpræsten Rei til at fore
tage Daab, og at han maatte forbeholde sig sin Jus episcopale med de
dertil hørende formelle Restriktioner. løvrigt udtalte han sig i Overens
siemmelse med Kommissærernes Forslag. Han lovede at bevilge Prinsessen
4 Pager og 6 Lakejer.
I sit Svar 6. Sept. erklærede Landgrevinden sig i det hele tilfreds
med Kongens Resolution, særlig med at han nu vilde indrømme refor
mert Daab og Begravelse. Derimod var hun ikke rigtig tilfreds med, at
1 Protokol over Raadslagningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
