Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Nr. 10. 1667. 5. Marts.
(C), der daieredes 11. Marts, udfærdige i Original og underskrev dem
lilligemed Kronprinsen. De sendtes derefter til Kørbitz og Ahlefeldl til
ligemed Kreditiv, Fuldmagt og Instruks af 21. Marts. Dei paalagdes
disse at fremskynde deres Forhandlinger i Sachsen saaledes, at de kunde
være i Cassel den lo. April. Da Kongen var bleven enig med Landgrev
inden angaaende de fornemste Punkier i Ægteskabstraktaten og de dertil
hørende Akter, men der endnu ikke var underskrevet noget af ham seiv,
Landgrevinden og de forlovede, og han kunde iænke sig, at Landgrev
inden vilde kræve noget forbindende, før Formælingen fandt Sted, havde
han ladet Ægteskabstraktaten og de dertil hørende Akter udfærdige i
Overensstemmelse med de med Dahvig førte Forhandlinger og den siden
med Landgrevinden førte Brevveksling, i del Haab, at Landgrevinden
vilde være tilfreds dermed, da det var i Overensstemmelse med Skik og
Brug i fyrstelige Huse og med Danmarks nuværende Forfatning. Bire
cesserne havde Kongen maattei holde fast paa af de i hans Resolution
af 21. April 1666 anførte Grunde for ikke at skabe Konsekvenser i Mod
strid med den i det kongelige Hus indførte Skik. Blandt Hoffolkene
havde man udeladt Prinsessens Hofmester. Kongen havde nok bevilget
en saadan, men Kronprinsen havde straks truffet anden Aftale med Dal
wig og Landgrevinden. Reslriktionerne med Hensyn til den fri Religions
øvelse kunde Kongen ikke opgive, da den egenllig kun var tilstaaet Prin
sessen som en særlig Begunstigelse for hendes Person og siden udvidet
til hendes Hofbetjente, men alle andre maatte absolut udelukkes. Kørbitz
og Ahlefeldt maatte ogsaa se al faa Landgrevinden til at frafalde hendes
Begæring om, ai den fri Udøvelse af den reformerte Gudstjeneste skulde
være tilladt for Prinsessens Hofbetjente, selvom Prinsessen ikke opholdt
sig paa det Sted. Reformert Daab kunde Kongen ikke gaa ind paa, da
Prinsessens Person her ikke kunde komme i Betragtning. Kongen havde
i sin Resolution af 74. Aug. nok bevilget, at afdøde reformerte Hofbe
tjente maatte blive begravede ligesom de lutherske, men her var der gjort
den Betænkelighed gældende, at Ligprædikenen jo ikke kunde holdes af
en luthersk Præst, men heller ikke af en reformert, da denne kun maatte
prædike i et Værelse. Klausulen vgleich denen Lutherischeni maatte der
for udgaa. I Religionsspørgsmaalet maatte Kongen fasiholde sit Stand
punkt, og gjorde Landgrevinden Indvendinger, maatte de se at faa hende
derfrå med Anførelse af alle mulige gode Grunde og under Henvisning
til Statshensyn. Vilde Landgrevinden imidlerlid absolut ikke gaa ind
paa Ægteskabstraktaten, saaledes som den var udfærdiget, skulde de gøre
Indberetning til Kongen, der ogsaa vilde være villig til at gaa ind paa
rimelige Forandringer. Kongen saa helst, at Prinsessens Rejse til Dan
mark foregik over Lybæk, Heiligenhafen til Nykøbing paa Falster, hvor
Kronprinsen vilde modtage hende 1.
1 Instruks for Kørbitz og Ahlefeldt J1/s 1667 (Hessen C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
