Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
1667. 21./31. Juli.
Nr. 11.
11.
1667. 21./31. Juli (Breda). Fredstraktat mellem Danmark-Norge
og Storbritannien; med dertil hørende Biakter.
Ved al slutte Traktaten med Nederlandene den 1. Febr. 1666 var
Kong Frederik III i Virkeligheden traadt ind i Rækken af Englands Fjen
der, og der blev selvfølgelig nu ikke Tale om nogen Ratifikation af de
med dette Rige i 1665 sluttede Traktater. Foreløbig indtraadte der dog
ikke aabenlgs Krigstilstand mellem de to Stater. Karl II foretog nok en
Række Beslaglæggelser af danske og norske Skibe i engelske Havne, men
ingen af Parterne havde Lyst til at gaa over til aabenlyse Fjendtligheder.
Danmark allermindst. Det, den danske Regering tilsigtede ved Traktaten
med Nederlandene, var ved Hjcelp af de nederlandske Subsidier at faa
Flaaden sat i en god og brugelig Stand; men skønt Nederlandene tem
melig hurtig havde ratificeret de sluttede Traktater, indgik Betalingen af
de lovede Subsidier kun med store Forsinkelser. Kong Frederik III var
derfor meget betænkelig ved at gaa til den i de hemmelige Artikler lovede
Anholdelse af de engelske Skibe i Øresund, da han endnu ikke havde sin
Flaade i Stand og kunde befrygte Fjendtligheder fra Sverrigs Side. Klin
genberg fik derfor Ordre til underhaanden at forestille den franske Am
bassadør i Haag og Generalstaterne, om det ikke vilde være det bedste,
at Kongen forholdt sig ganske rolig endnu en Tid, indtil han var fuld
stændig rustet 1. Det var man naturligvis ikke tilfreds med i Nederlan
dene, og i Løbet af Sommeren forhandledes der om en Forening af den
franske og danske Flaade med den nederlandske til et Angreb paa den
engelske, men hverken Frankrig eller Danmark vilde trods deres tilsyne
ladende Iver for Sagen i Virkeligheden gøre noget alvorligt, og der kom
inlet ad af disse Forhandlinger. I Nederlandene havde man ogsaa øn
sket, at Danmark skulde lade sin Flaade angribe Orknøerne for al erobre
denne gamle norske Besiddelse tilbage. Klingenberg var en Del optaget
af denne Plan og tilraadede ei saadant Angreb, men han fik straks Or
dre hjemmefra til paa bedste Maade at afslaa dette Forlangende og ikke
forpligte sig til noget, da et saadant Foretagende vilde blive meget kost
bart og sikkert heller ikke vilde bidrage til at fremme Freden med Eng
land. Frederik III vilde ganske vist ikke opgive sin gode Ret til disse
Øer og saa vidt muligt ogsaa hævde den, men det rette Øjehlik dertil var
endnu ikke kommeP.
1 Fr. III t. Klingenberg ls/s 1666 (Nederl. C. Protok. ov. Ordr. til Kl.)
2 Fr. III t. Klingenberg 52/s 1666 (Nederl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
