Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
1667. 21./31. Juli.
Nr. 11.
forøvrigt af den Mening, ai der sikkert ikke opnaaedes noget med Hen
syn til Satisfaktion for Manifestet, men maaske kunde man vente, at Lud
vig XIV for at bode noget paa sit Afslag i denne Sag vilde støtte Dan
mark paa andre Punkter ved Fredskonferencen 1.
Naar Frankrig ikke vilde støtte Frederik III i denne Sag, skyldtes
det ikke alene, at Ludvig XIV, der af Hensyn til sine Ptaner mod de
spanske Nederlande gerne ønskede Freden sluttet saa snart som muligt,
ikke vilde sætte Freden i Fare ved at stille en Fordring, som dei kunde
forudses, at Englcenderne vilde rejse hæftig Modstand imod, men ogsaa,
at han allerede da var inde i hemmelige Forhandlinger med Karl II
Frankrig og England var da i Virkeligheden allerede enigc om Freds
betingelserne mellem dem, og ved hemmelige Forhandlinger, der føries
gennem Enkedronning Henriette Marie af England, Karl ILs Moder, som
da opholdt sig i Frankrig, havde de to Konger forpligtet sig til i Løbet
af det førsle Aar ikke at indlade sig paa nogen Forbindelse, som kunde
være den anden Part imod 2. Han vilde derfor ikke paa nogen Maade
støtte en Fordring, der var saa ubehagelig for Karl II.
Heller ikke i Nederlandene var der nogen Tilbøjelighed til at støtte
Frederik III i dette Spørgsmaal. De Witt mente, ligesom Lionne, at det
vilde være haabløst at stille en saadan Fordring, da Englænderne aldrig
gik ind paa den. Det bedste var, at Frederik III svarede paa dei engelske
Smædeskrift, seiv om det nu var noget sent. Heller ikke for den danske
Fordring om Orknøernes og Shetlandsøernes Tilbagegivelse fandt Klin
genberg nogen synderlig Iver hos Johan de Witt og den franske Gesandt
d’Estrades, skønt han overfor de Witt søgte at paavise, hvilken Fordel for
de nederlandske Returskibes Fart nord om Skotland det vilde være, om
disse Øer var i dansk og ikke i engelsk Besiddelse. De Witt gav ganske
vist først Løfte om ai ville give de nederlandske Gesandter Paalæg om
at støtte de danske Fordringer. Naar Instruksen for dem skulde udfær
diges, skulde Klingenberg indgive en Memorial derom, men senere fra
raadede baade d’Estrades og de Witt ham at indgive en saadan Memo
rial, førend han havde faaet nærmere Ordre fra Kongen, da Memorialen
sikkert vilde blive meddelt til England, og opnaaede man saa intet, vilde
Haanen blive saa meget desto større. Klingenberg mente derfor, at det
vilde være det bedste al lade den krævede Artikel om de engelske Inju
riers Tilbagekaldelse falde. Kongen kunde saa faa nogen Satisfaktion
ved at udgive et Petorsionsskrift, hvortil han sendte et Udkast. Ved Freds
kongressens Aabning kunde man saa, naar alle kom sammen, overlevere
det til de Engelske og, hvis de nægtede at tage imod det, lade det blive
liggende paa et Bord. Indgivelsen af Memorialen om Orknøernes og
Shetlandsøernes Tilbagegivelse opgav Klingenberg tilsidsl ogsaa og nøje
1 Petkums Rei. 8/t, 15A 1667 (Petkums Kopibog. Frankr. C). 2 Ranke,
Englische Gesch. (1. Udg.) IV. 293 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
