Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
1667. 21./31. Juli.
Nr. 11.
Traktaten mellem Danmark og England. I de 4 første Artikler fast
sloges, at der skulde være evig Fred mellem de to Lande, at alle Fjendt
ligheder skulde høre op fra en bestemt Dag af, og at alt huad der blev
erobrel eller taget efter denne Dag skulde gives tilbage. Der skulde gives
fuldstændig Amnesti fra begge Sider for alt hvad der var sket siden Kri
gens Beggndelse, ogsaa for Angrebet paa og Forsvaret af Bergen, og alle
Fanger skulde frigives uden Løsepenge. Artikel 5 bestemte, at alle For
dringer fra begge Sider for opbragte og konfiskerede Skibe og Varer
og alle Gældsfordringer af begge Parters Undersaatler, ligesom alle For
dringer for anvendte Krigsornkostninger skulde gaa op mod hinanden.
Da Krigen i Virkeligheden ikke var indtraadt og der til Dato, saa vidt
vidstes, ikke var taget Lande, Øer, Pladser, Fæstninger eller Havne fra
nogen af Parterne, skulde dette Princip dog ikke gælde, hvis det skulde
vise sig, at saadanne var tagne eller blev tagne inden Fjendilighedernes
Ophør. Alt saadant skulde straks gives tilbage i den Stand, hvori det
var, da det toges fArt. 6). Denne Artikel indsaltes af de danske Delege
rede, fordi de var bange for Island og Færøerne. Art. 7 fastsatle, at
Orknøerne og Shetlandsøerne straks skulde gives tilbage Ul Kongen af
Danmark uden Betaling af Pantesummen, da denne allerede var betalt
ved Oppebørselen af saa mange Aars Indtægt. Art. 8 omhandlede i me
get forsigtige Udtryk det engelske Injurieskrift. Da Kongen af Danmark
var bleven stærkt fornærmet ved det af Kongen af England efter urigtig
Beretning udgivne Skrift, skulde de engelske Ambassadører love at be
fordre denne Sag hos deres Herre, saa denne gav Kongen af Danmark
en saadan Satisfaktion, som Billighed og det nære Slægtskab og Venskab
mellem de to Konger maatte kræve. Art. 9 endelig bestemte, at da alle
tidligere Traktater mellem Danmark og England var ophævede ved Kri
gen, skulde det staa begge Parter fril for at opkræve den Told i deres
Havne og paa deres Strømme, som de fandt nyttigt. Strygning for Gliick
stadt ansaa de danske Gesandter det for haabløst at forlange, da det
var et Spørgsmaal, som ikke hørte herhen. En almindelig Overenskomst
om Orlogsskibes Strygning for hinanden og for andre Magters Slotte og
Fæstninger, som Frederik III havde ønsket, kunde der heller ikke blive
Tale om, da de franske Ambassadører nu ikke vilde ind paa den Slags
Vidtløftigheder, der kun vilde forhale Freden 1.
Den 14. Maj holdt endelig de engelske Ambassadører deres Indtog
i Breda, og da de svenske Mæglere mente, al det endnu vilde vare en 14
Dages Tid, inden de paa Grund af Mangel paa forskellige Ting kunde
holde deres officielle Indtog, insislerede de franske og nederlandske Dele
gerede paa, at man straks skulde begynde paa Forhandlingerne; de
svenske Delegerede kunde saa inkognito komme til Breda. Det kom
straks Ul ret skarpe Sammenstød mellem de danske Delegerede og den
1 Rei. 13/s 1667 (med Traktatudk. bilagt) (Nederl. B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
