Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
1667. 21./31. Juli.
Nr. 11.
protesleret mod. HEstrades beroligede dem ogsaa med, at han og Cour
tin havde Ordre til ikke at slutte Fred, medmindre alle de Ållierede slut
tede Fred. Derimod meddelte Courtin dem, at Artiklen om Konfiskation
og Kompensation af de gensidige Gældsfordringer vilde vække stor Mod
stand fra engelsk Side, og at han ogsaa ansaa den opstillede Ariikel for
urelfærdig. Særlig protesterede han mod, at en Fordring paa 120,000
Rdlr., som de engelske Købmænd i Hamborg havde fra Kongens Faders
Tid, inddroges under Kompensationen. De Danske holdt paa, at enten
maatte de gensidige Fordringer ophæves fra begge Sider og enhver be
holde hvad han havde laget, eller ogsaa maatte begge iilbagegive alt hvad
de havde taget. Gælden var opstaaet ved den Understøttelse, som Kong
Christian IV havde ydet Kong Karl I mod hans oprørske Undersaatter,
og disse havde siden tvungel Kongen til at give Obligationer for Gælden,
som det i Granden tilkom den nuværende engelske Konge at betale. I den
følgende Tid forhandledes ivrigt om dette Punkt mellem den franske
Ambassadør Courtin, der slærkl støttede det engelske Standpunkt, og de
danske Delegerede, der søgte ai paavise det urimelige i, at Englænderne
skulde beholde det, som de havde taget, medens Danmark skulde være
forpligtet til at restituere. De indgav en Fremstilling 1 af Kongens Ret
til at konfiskere de engelske Fordringer til de franske og nederlandske
Ambassadøren, ledsaget af en fransk Oversættelse af Kongens Konfiska-
UonspatenP af 1. Febr. 1667, hvorved denne, foranledigel af de engelske
Fjendtligheder og den engelske Krigserklæring, konfiskerede al den Gæld,
som han i Følge sine Obligationer skyldte det engelske Købmandskom
pagni i Hamborg, og ligesaa alle de Fordringer, som engelske Under
saatter maatte have hos Kongen seiv eller hans Undersaatter. Da d’Estra
des i dette Punkt ikke helt holdt med Courtin, ligesaa lidt som Lionne i
Paris, der i Granden mente, at den danske Fordring om, at begge Par
ter enten gensidig skulde restituere alt hvad de havde taget, eller beholde
hvad de havde taget eller konfiskerel, var berettigeP, mente de Danske
dog nok at kunne opnaa, at Gælden til de engelske Købmænd i Ham
borg blev ophævet, derimod blev man sikkert nødt til at anerkende den
engelsk-hollandske Købmand Sir William Davidsons Fordringer, da han
stod i særlig Yndest hos Kong Karl II og ogsaa støtiedes af de neder
1 Deduktionen findes i Markus Gjøes Kopibog (Frankrig C). Kongens Ret
begruudes særlig med, at den engelske Konge har opbragt en Række danske
og norske Skibe og vil beholde disse. Da Kongen af Danmark ikke har kun
net opbringe engelske Skibe og Varer, har han som Retorsion konfiskeret en
gelske Undersaatters Fordringer og maa ogsaa være berettiget til at beholde
disse, da det af den ovenfor angivne Grund var urimeligt at begrænse Artiklen
til kun at gælde tagne Skibe og Varer. Der henvistes ogsaa til en Række tid
ligere Fredslutninger, hvor noget lignende var sket. 2 Særskilt Tryk.
8 D’Estrades, Lettres etc. V. 358, 402, 407 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
