Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 1667. 12. Okt. Nr. 12.
Da Rantzaas og Helms Forhandlingar med Gottorperne kort efter
foreløbig afbrødes (se Danmark-Norges TrakiaierV. H4), sendte Kongen
23. April 1661 paany de gottorpske Besværinger til Regeringskancelliet.
Om de to første Punkter, der angik Kongeriget, og hvorom Akterne fand
tes i København, vilde Kongen seiv lade opsætte Instruks. Spørgsmaalet
(11) om Regeringens Skiflen til Mikkelsdag var nu afgjori, og Overkrigs
kommissær v. der Wisch havde faaet Ordre til at rømme Lgbæk Stift i
Maj. Hertugen af Gottorp vilde formentlig ogsaa være tilfreds med Kon
gens Erklæring angaaende den paalagte Skat. De fra Krigens Tid fram
førte Besværinger faldt formentlig bort af sig seiv. Angaaende de øvrige
gottorpske Klager skulde Regeringskancelliet gennemse Akterne i Gluck
stadt og om fornødent indhente Oplgsninger hos de lokale Myndigheder,
hvorefter det skulde sende Kongen en Betænkning, saa denne kunde in
struere sine Raader, der paany skulde forhandle med Gottorperne. Da
Kongen tilsigtede et mindeligt Forlig med Gottorp, skulde Kancelliet be
stræbe sig for, at alle Siridspunkterne kunde blive bilagte i Mindelighed.
Det skulde ogsaa opsætte de Besværinger, som Kongen kunde have at
fremføre mod Gottorp.
Den 13. Maj 1661 afgav Regeringskancelliet sin Betænkning. Da
Gottorp kun havde fremført sine Klager ganske kort uden nærmere at
begrunde dem, kunde Regeringskancelliet ikke erklære sig indgaaende
om flere af dem, førend Gottorp nærmere angav, hvad det egentlig kla
gede over. Det gjaldt saaledes Spørgsmaalene om Itzeho (3), Visitationen
af Kirkerne (5), hvor Gottorp maatte angive, hvilke Kirker det sigtede til,
Striden om Kirkebønnen (8) og Klagen over Ikkeiagttagelse af Unionen
(9). Med Hensyn til de h- Stæders Domstol ogValget af Syndikus (b) var
Kongens Ret vel begrundet og kunde sikkert forsvares med de i Køben
havn værende Akter. Hvis der ikke kunde opnaas Enighed, kunde der
være Tale om at skilte de kongelige Stæder ud fra de hertugelige og i
Sledet for Kiel optage Crempe. Angaaende Kiefhottz (7) vilde Kancelliet
indhente Oplgsninger fra Amtmand Henrik Blome. Med Hensyn til
Utersen Kloster (10) kunde der være Tale om at lægge selve Klosteret og
det deri værende Kollegium under Fællesregeringen, medens de til Klo
steret hørende Bønder skulde forblive under Kongens Jurisdiktion. Da
Flytningen af Landekisten (17) skyldtes Krigsforholdene og Freden nu
var genoprettet, kunde den formentlig ftyttes tilbage til Kiel. Punkterne
12—16 og 18—19 kunde Kancelliet ikke udtale sig om, da det var mili
tære SpørgsmaaP.
Inden Regeringskancelliets Betænkning afgaves, var der allerede 9.
Maj opsat Instruks for Rantzau og Heim til den ny Forhandling med
Gottorp. De fik heri Ordre til, hvis Gottorperne krævede Svar paa deres
Begæringer, at erklære, at det ikke kunde ske nu. da Kongen ikke havde
1 Gesammthaus Holstein Nr. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
