Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 1667. 12. Okt. Nr. 12.
Konfusion. Med Hensgn til Møllen i Oldeslo maatle det forblive ved det
slnttede Forlig. Hvad Kirkevisitationen angik, maatte Gottorp specificere,
hvilke Kirker det drejede sig om. Angaaende Østersfangsten og Tørlæg
ningen ved Radbøl fandles ingen Efterretninger ved Kancelliet. An
gaaende Christianspris maatte Kongen seiv svare \
Forhandlingerne om de gottorpske Besværinger gik dermed foreløbig
i Staa. I 1665 blev der aftalt et Møde i Kolding af 6 Kommissærer fra
hver Side for at afsige en Kendelse i den indviklede Peræqvationssag’2.
Da den af de danske Kommissærer, der var særlig inde i Sagen, Vice
kansler Johan Heim blev syg, anmodede Frederik III 4. Nov. om Udsæt
telse af Mødet til Febr. 1666 s. Hertug Christian Ålbrecht gik 12. Nov.
ind paa Udsættelsen, men anmodede samtidig om, at de tidligere fra
hans Side fremførte Besværinger ogsaa maatte blive drøftede paa det
forestaaende Møde, for at man, hvis et Forlig ikke naaedes, kunde enes
om at henvise Siridspunkterne til en Opmands Kendelse i. Frederik III gav
derefter Regeringskancelliet i Gluckstadt Ordre til saa hurtig som muligt
at udarbejde en Betænkning om, hvorledes man bedst kunde imødegaa
de gottorpske Besværinger og hvilke. Mæglingsforslag der kunde stilles
Endvidere skulde Regeringskancelliet opsætie en Deduklion om de Klager,
der fra dansk Side kunde fremføres mod Gottorp. Regeringskancelliet
afgav 13. Jan. 1666 en Betænkning, hvori det i det hele henholdt sig til
den Betænkning, som det i sin Tid havde givet om de gottorpske Besvæ
ringer, der 23. April 1661 var blevne sendte det. Det var dog stadig
nødvendigt, ai Hertugen af Gottorp nærmere præciserede sine Klager
med Hensgn til Itzeho By og Kloster og angav, hvilke Kirker han vilde
have ind under den fælles Visitation. Af Besværinger mod Gottorp af
nogen Betydning vidste Regeringskancelliet ikke andet at anføre, end ai
Hertugen siden 1661 havde indført Forandringer i den holstenske »Vier
stådtegerichh. Hertil hørte Kongens 3 holstenske Slæder Rensborg, Itzeho
og Oldeslo og den hertugelige By Kiel. Da Kiel uretmæssigt gjorde Krav
paa alene at vælge Syndikus uden Hensgn til de 3 kongelige Byer, havde
disse set sig nødsaget til med Kongens Samtykke at skille sig fra Kiel og
holde Ret for sig seiv. Hertugen havde ogsaa nægtet at lade nogle af
Kiel afsagle Domme appellere Ul Landretten og i Sledet ladet dem appel
lere til sin Hofret, ligesom han ogsaa havde anordnet en særskilt *Stådte
gerichU og dertil foruden Kiel lagt Tønder og Burg paa Femern 5.
24. Febr. anmodede Kongen Hertugen om at give de af Regerings
kancelliet begærede Oplysninger angaaende Striden mellem Itzeho By og
Kloster og angaaende Kirkerne og om at udsætte Mødet i Kolding nogen
Tid. Hertugen gik 2. Marts ind paa al udsætte Mødet i nogle Uger og
1 Gesammthaus Holsten Nr. 15. 2 Fr. III t. Hert. Christian Ålbrecht
10/io, 24/io 1665 (Inl. Reg.). 3 lul. Reg, 4T
.K.I. A. Hert. Chr. Albr. s
Breve til Fr. III. 5 Gesammthaus Holstein Nr. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
