Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Nr. 14. 1669. 18. Juli.
til en 36,000 Rdlr., efler Cramers snarere Ul en 4-0,000 Rdlr. Cramer
foreslog da, at Kongen og Hertugen forlods skulde beholde hvad de alle
rede havde oppebaaret, en c. 16,500 Rdlr., og at Resten skulde deles i 2
lige store Dele, hvoraf Kongen og Hertugen skulde have den ene, Allo
dialarvingerne den anden. Dette mente Miinchhausen ikke ai kunne gaa
ind paa, da Allodialarvingernes Part saa kan bilde blive en Tredjedel af
det, som de havde anvendl paa den afdøde Greves Begravelse. Cramer
foreslog da en Deling af de endnu ikke oppebaarne Indtægler i Ire Dele,
Allodialarvingerne skulde saa have de to Parter, og Kongen og Hertugen
den tredje Part. Baade Miinchhausen og Feiden hævdede dog stadig,
baade mundtlig og skriftlig, at Retten var afgjort paa Allodialarvinger
nes Side. Enkefgrstinden af Anhalt havde derfor slet ikke ventet nogen
Indsigelse mod, at Allodialarvingerne fik del hele, men hun vilde, for at
faa Striden bilagt i Mindelighed, gaa ind paa at overlade Kongen og
Hertugen en Fjerdedel af hele Oppeberselen. Med Hensgn til Jurisdik
tionen fremførte de stærke Klager fra de paa Forpagtergaardene i Alten
Hoben i Butjadingerland boende Folk over, at Kongens og Hertagens
Fogder paa forskellige Maader besværede dem og i ganske ringe Sager
idømte dem Bøder paa over 12 Rdlr., for at disse Bøder kunde Utfalde
Kongen og Hertugen. Da Wesertolden efler Grev Anion Gunthers Testa
mente skulde være fælles for Lensarvingerne og Allodialarvingerne, maalte
Toldembedsmændene ansætles af dem alle i Forening og aftægge Ed til
dem alle, ligesaa maatte de have et fælles Segl. Ved den sidste Forhand
ling 22. Juni stillede Landkansler Schonbach det Forslag, ai de allerede
oppebaarne 16,500 Rdlr. forlods skulde Ulfalde Kongen og Hertugen,
Resten skulde saa deles i 4 Dele, hvoraf Kongen og Hertugen skulde have
den ene, Allodialarvingerne de andre 3 Dele. Langen erklærede paa
Grev Antons Vegne, at denne vilde gaa ind paa dette Forslag, men de
anhaltske Repræsentanier vægrede sig, af Mangel paa tilstrækkelig In
slruks, ved at antage det. Med Hensgn til Tjenestegdeiserne fastholdt
Cramer, at de maatte Utfalde Territorialherrerne. Dette benægtedes af
de anhaltske Repræsentanier under Henvisning til Beslemmelserne i
Rensborgtraktaten af 16. April 1649 og Traktaten i Hamborg 19. Marts
1653. Da man ikke kunde blive enig, enedes begge Parter om at tage alt
ad referendum og udsætte Forhandlingerne1.
I Nov. 1668 fandt en ng Forhandling Sted i Slesvig mellem General
Klavs Ahlefeldt og Johan Christof v. Schonbach fra kongelig Side, J. A.
Kielman og Andreas Cramer fra gottorpsk Side og Repræsentanier for
Grev Anton af Aldenburg. Disse sidste gjorde gældende, al Grevens Stri
Protocol, so bey gehaltenen conferencen mit denen kon. u. fiirstl. de
put. eines u. deren furst. Anhalt. abgeordneten andern theils verzeiget worden
in Hamburg 19. -22. Juni 1668 (Oldenb. A. II, Akt. fra den kejs. Komm. af
9. Sept. 1667, Pk. IV).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
