Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 1669. 18. Juli. Nr. 14.
at Kongen og Hertugen beholdl de c. 16,500 Rdlr., som de allerede havde
oppebaaret, og fik en Fjerdedel af Resten. I alle Tilfælde vilde Kongen
og Hertugen beholde det, som de havde oppebaaret. Med Hensgn til
Mageskiftet skulde de tage alt det Gods, der skulde mageskiftes, i Øjesyn,
undersege Boniteten og den aarlige Indkomsi og derefter indsende Berei
ning. I fornødent Fald maatte de ogsaa slutte en Overenskomsi om Byt
tet, dog under Forbehold af Kongens og Hertugens Ratifikation.
Enkefyrstinden af Anhalt havde, saasnart hun fik Efterretning om,
at Kongen og Hertugen vilde sende Kommissærer til Oldenborg, anmodet
om, at disse ogsaa maatte faa Instruks og Fuldmagt til at forhandle med
hende angaaende hendes Besværinger. Hun vilde saa sende Depnterede
til Forhandling og anmodede om i Tide at faa meddelt, naar Kommis
særerne vilde komme 1.
De kongelige og hertugelige Kommissærer ankom i Pinseugen til
Oldenborg. Samtidig ankom fra Enkefyrstinden af Anhalt en Sekretær
med en Skrivelse, hvori hun forespurgte, om Kommissærerne havde Fuld
magt til at bilægge Siridighederne mellem Lensarvingerne og Allodial
arvingerne, da hun i saa Tilfælde ogsaa vilde sende Deputerede. De
kongelige og hertugelige Kommissærer svarede, at de havde fornøden
Fuldmagt, men de havde først forskellige Sager al udrette, som ikke
kunde udsæites. Naar de var færdige med disse, vilde de meddele hende
det. Den 28. Juni sendte Enkefyrstinden Landdrost Hilmer v. Munch
hausen og Landrichter Dietrich v. Deging til Oldenborg, og det lykkedes
disse efter forskellige Konferencer at blive enige med de kongelige og
hertugelige Kommissærer, saaledes at der 18. Juli kunde underskrives en
Reces angaaende 1. den lavere Jurisdiktion, 2. Tjenesteydeiserne, 3. de
sidste Aars Oppebørsler og 4. den fælles Administration af Wesertolden.
Med Hensyn til Mageskiftet med Grev Anton af Aldenburg var der
Slrid om, hvorvidt 52 paa Schweyer Mohr paa Altenteich boende Bønder
var Allodialbønder eller Lensbønder. For at faa Klarhed over Forholdet,
lod begge Parter Renteskriveren i Oldenborg og Amtsskriveren i Sladt
og Butjadingerland opiage Fortegnelser over, hvilke Bønder der boede
paa ulvivlsom Allodialgrund og hvilke paa Altenteich. Man undersøgte
derefter de Fortegnelser, som Grev Anton i Nov. 1668 i Slesvig havde
overgivet over det Gods, som han vilde mageskifte bort. Det viste sig
herved, at Grev Antons Bønder var mere besværede med ordinære Afgif
ter end Bønderne i Schwey Fogedi og al Maalene var mindre, og de
kongelige og hertugelige Kommissærer forlangte Godtgørelse derfor og
for den mere omstændelige Oppebørsel paa de spredte Allodialgodser.
Grev Anton indgav nye Fortegnelser over det Gods, han vilde afstaa, og
man naaede saa vidt, at det af Greven tilbudle Allodialgods indbragle
2874 Rdlr. mere end Lensgodset i Schwey Fogedi. De kongelige og her
1 SophiaAugustat.Fr.il! og Chr. Albr. 17/s og 15/« 1669 (Anhalt-Zerbst A I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
