Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 1670. 11. Juli. Nr. 17.
forny Traktaten af 1661, og ai de Gesandter, som den danske Konge
maatte sende til England i den Anledning, skulde blive modlaget veT.
Forelobig kom der dog ikke nogen Forhandling i Gang mellem Dan
mark og England om en Forngelse af Traktaten. Delte hang for en Del
sammen med den almindelige politiske Sitaaiion i den nærmest følgende
Tid. I Jan. 1668 sluttedes den saakaldte Tripelalliance mellem England,
Nederlandene og Sverrig, der nok formelt nærmest var rettet mod Spa
nien, som skulde tvinges til at antage et af de af Kong Ludvig XIV op
stillede Alternativer for at slutte Fred med Spanien, men i Virkeligheden
var rettet mod Frankrig, idet de tre Magter, hvis Frankrig ikke mere vilde
nøjes med de af det seiv opstillede Betingelser, forpliglede sig til at stille
sig paa Spaniens Side og, om mnligi, genopretle den ved Pyrenæerfreden
1659 fastsatle Tilstand. Tripelalliancen førte til Afslutningen af Freden
i Aachen 2. Maj 1668, og i den følgende Tid var den politiske Konstella
tion: Frankrig paa den ene og Tripelalliancen paa den anden Side. Straks
efter Alliancens Afslutning havde Johan de Witt søgt at faa Danmark til
at tiliræde den, men Danmark, der ikke vilde skille sig fra Frankrig og
heller ikke var tilbøjelig til at gaa ind i en Alliance, hvori Sverrig var
Deltager, søgte ved allehaande Paaskud al undgaa at give noget defini
tivt Svar, for ikke at støde Forbundsfællen Nederlandene. Under disse
Forhold var der ikke nogen Anledning for Danmark Ul at opiage For
handlingerne med England. Disses Genoptagelse vanskeliggjordes ogsaa
ved det noget spændte personlige Forhold, der var opslaaet mellem de to
Suveræner ved Offentliggørelsen af det engelske Skrift angaaende For
handlingerne om Overfaldet i Bergen, og ingen af de to Fgrster vilde
gøre dei første Skridt til en Tilnærmelse 2.
Det blev dog snart klart, at Forbundet mellem Nederlandene og
England hvilede paa et ret usikkert Grundlag. Handelsrivaliteten mellem
de to Folk gjorde sig hurtigt gældende, og hertil kom Kong Karl ITs
Uvilje mod den republikanske Regeringsform i Nederlandene. Han havde
allerede før Freden i Breda ført rei hemmelige Forhandlingar med Kong
Ludvig XIV, og dei var kun rent forbigaaende, ai det var Igkkedes den
engelske Diplomat William Temple at faa ham til at gaa sammen med
Nederlandene mod Frankrig. I 1669 begyndie igen en Tilnærmelse mel
lem de to Konger personlig, og i Danmark beslutiede man sig nu ogsaa,
vistnok under fransk Paavirkning, til at gøre det første Skridt og søge
Venskab med England for ogsaa derved ai give Tripelalliancen el Stød &.
Den 9. Febr. 1669 sendte Frederik III Kong Karl II en Haandskri
velse, hvori han udtalie sin Overbevisning om, at Karl II sikkert med
ligesaa stor Forundring som han seiv havde hørt de Eygter, der gik om
1 Klingenbergs Gesandtskabsjournal Vi 1667 (Nederl. C). 2 Becker,
Aktst. t. Fr. III s Hist. II. 240. 8 Fr. Brandt t. Kurf. Fred. Vilh. af Bran
denborg 21A 1669 (Fridericias Afskr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
