Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 1670. 11. Juli, Nr. 17.
skulde belragles som hell ophævei, da det efter dansk og norsk Lov ikke
var tilladi nogen at gøre Testamente og disponere over sit Gods efter sin
Død. Noget saadant kunde selvfølgelig heller ikke indrømmes fremmede.
Endvidere ønskede man i denne Tillægsakt opiaget Artiklerne 33 og 3b
af Handelslraktalen af 29. April 1665, der ikke var medtagne i det Ggl
denløve i sin Tid medgivne Udkast.
Da det kunde tænkes, at man i England vilde vægre sig ved at gaa
ind paa en saadan Tillægsakt, fik Ggldenløve Bemyndigelse til at lade
sig nøje med en almindelig Artikel om, at da det ikke var Kongen af
Englands Mening at ville holde paa Arlikler, der stred mod det danske
Riges Fundamentallove eller mod de til Kongens Undersaalter specielt
givne Privilegier, vilde han lade sig nøje med, at hans Undersaalter i
den danske Konges Lande nød dei samme, som de Nationer, hvem Kon
gen havde givet størst Frihed. Vilde Kongen af England ikke gaa ind
paa en saadan almindelig Artikel, skulde Ggldenløve holde fast ved Til
lægsakten. Samtidig sendtes der Ggldenløve en Haandskrivelse fra Fre
derik III til Karl II, hvori Frederik III meddelte denne, at han havde set
sig nødsaget til at give Ggldenløve Ordre til at forestille ham Nødven
digheden af al give en Tillægsakt til den sluttede Traktat, og udtalte
Haabet om, at Karl II vilde gaa ind derpaa, da Frederik III derved kun
tilsig lede at gøre Venskabet og Forbundet mere solidt 1.
Den 19. Febr. kom Ggldenløve lilbage til London, men kom ikke ad
over nogle rent foreløbige Forhandlinger med John Trevor og Arlington 2,
da der kort efter indløb Meddelelse om, al Kong Frederik III var død 9.
Febr., hvorefler Ggldenløve besluttede straks at vende lilbage, da han saa,
at Forhandlingerne næppe vilde føre til det ønskede Resultat.
Der havde i længere Tid været Ude om, at Arthur Capel, Greve af
Essex, skulde gaa til Danmark som Gesandt. I April 1670 sendtes han
til Danmarks dels for at kondolere i Anledning af Kong Frederik IITs
Død og Igkønske den ng Konge til hans Tronbestigelse, dels for at for
handle om nogle engelske Købmænds Gældsfordringer paa den danske
Konge og for at faa den af Ggldenløve sluttede Traktat ratificeret. Han
ankom i de sidsie Dage af Maj til København. Til at forhandle med
ham beskikkedes Feltherren Hans Schack, Kansler Peder Reedtz, Rigs
admiral Henrik Bjelke, Stalholder Ulrik Frederik Ggldenløve, Vicekansler
Kristoffer Parsberg og Over- og Gehejmekammersekretær Peder Schu
rnacher i. I del første Møde med disse 16. Juni stillede den engelske Ge
sandt Krav om at faa den med Ggldenløve sluttede Traktat ratificeret,
dog ønskede den engelske Konge Art. b ændret saaledes, at Hjælpen blev
gensidig. Tillige overgav han en Memorial angaaende de engelske Køb
1 Fr. III t. Gyldenløve 18/i 1670 (Ausl. Reg.). Fr. III t. Karl II 22/i 1670
(Ausl. Kone.). 2 Rei, fi’a Gyldenløve 22A 1670 (Engl. R). 3 Kreditiv
3/i 1670 (Engl. A II). 4 Fuldmagt for disse Ve 1670 (Engl. Acta 1670 —74
S. 1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
