Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
betalte. Kejseren udstedte nok det ene Mandat efter det andet til Kongen
og Hertugen om ai føre deres Tropper bort fra Sønderborgernes Besid
delser, men aden Resultat. Kongen og Hertugen vilde til sidst ikke en
Gang modtage de kejserlige Mandater 1.
Særlig de militære Indkvarteringer, der tgngede haardt paa Joakim
Ernsts Besiddelser, gjorde denne tilbøjelig til at søge en Udsoning med
Kongen. Sønnen, Hertug Hans Adolf, der stod i kejserlig Tjeneste, men
i Øjeblikket var hjemme, har sikkert ogsaa arbejdet i samme Retning, da
han efter sit Kendskab til Forholdene i Wien næppe kunde være i Tvivl
om, at Rigshofraadet, trods enkelte Medlemmers Sgmpathi for Pion, van
skeligt vilde faa Tilladelse af Kejseren til at afsige en Kendelse, der gik
Kongen og Gottorp imod. Dels vilde Kejseren nødig stode disse, dels vilde
det ogsaa være vanskeligt for ham at faa den afsagte Dom eksekveret.
I Maj sendte Hertug Joakim Ernst Kong Frederik III en egenhændig
Skrivelse, hvori han meddelte, al Sønnen, Hertug Hans Adolf inden han
rejste lilhage til Øsirig, vilde indfinde sig hos Kongen for at kgsse Kon
gens Haand, hvilket han haabede, at Kongen ikke vilde have noget imod.
I Juni kom Hertug Hans Adolf ogsaa Ul København. Han medbragte
et af Faderen underskrevet og beseglet Forslag til Fortig 2. Kongen skulde
herefter forpligte sig til 1. ai give en vis passende Sum i Udstgr til alle
Døtre af de sønderborgske Herluger, der havde faaei deres Part af den
kongelige Andel af Hertugdømmerne, virkelig besad denne og var stands
mæssigl gifte; 2. Ul, naar en Hglding skulde finde Sted, at formaa Siæn
derne i begge Herlugdømmer til ogsaa at hglde Hertugerne af de sønder
borgske Linjer som deres Arveherrer; 3. til at anerkende, at de sønder
borgske Hertuger i reale Sager, der angik deres arvede fgrstelige Lensdele
og deres Amter, og i Sager, der angik deres egne Personer, ikke skulde
kanne stævnes for Landrellen, men kun for deres Lensherrer; 4. til at
opgive alle Krav paa indenlandske Skatter og Restancer af Sønderborger
nes nedarvede fgrstelige Amter i Slesvig og Holsten og lade de sønder
borgske Hertuger ngde deres Len frit. I Tilfælde af, at der paaførtes
Hertugdømmerne Krig, skulde Hertugerne af Sønderborg dog holde en
Rgtter af hver 30 Plove i deres Lensamter eller betale 7 Rdlr. i Stedet,
men herudover maaite de ikke besværes med Indkvarlering, Aftaknings
penge eller lignende. Af deres adelige tilkøbte Godser skulde Hertugerne
betale de Kontributioner, der bevilgedes paa Landdagene, og indlægge
dem i Landekisten. I Holsten skulde de betale Rigs- og Kredsskalter som
andre Rigsfgrster.
1 Angaaende Kollektprocessen se Lauridsen, anf. Skr. S. 60, 64—76. Kr.
Erslev, Augustenborgernes Arvekrav S. 78 f. Samme, Fortegu. etc. S. 24 f.
2 Hert. Joak. Ernst t. Fr. III 22/s 1665; Forligsudkast dat. 24/e 1665 (Oldenborg
A II. Akt. yedr. den sønderb. Protest. Forhandl. med Hert. Hans Adolf i
Kbhvn. 1665).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
