Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
Weseren. Med de c. 100,000 Rdlr., som de resierende Kontributioner og
den lOaarige Fritagelse belob sig til, vilde det ialt blive 200,000 Rdlr.
Dette Tilbud afvistes ogsaa af de plønske Delegerede. Det lilbadie Fogedi
var en ren Haan. Det laa midt inde mellem de svenske Besiddelser, og
man vilde vel af den Grand gerne være af med det. Derimod antydede
de, ai de kunde ønske Udlæg i Pinneberg eller i Trittau, Reinbeck og
Rensborg Amter. Herom vilde de kongelige og gottorpske Delegerede
dog intet høre. Et Forslag af de Sabdelegerede om, at Kongen og Gollorp
skulde give Hertug Joakim Ernst Land, der indbragie 20,000 Rdlr. om
Aarei i Indlægt, førte heller ikke til nogel. Plønerne vilde ikke nedsætte
deres Fordring til mindre end 30,000 Rdlr.’s Intrader om Aaret. Den
23. Juni opløstes Medet uden Resultat. De kongelige og gottorpske Re
præsenianter fremhævede overfor de Sabdelegerede, at Forhandlingernes
Stranding skyldles Plens ubillige Fordringer1. Ien Skrivelse 23. Juni
til Kong Frederik III anbefalede de i Forening med Frederik Ahlefeldt
og J. A. Kielman indtrængende Kongen og Hertugen af Gottorp paa en
eller anden Maade at faa en fredelig Afgørelse af Striden i Stand. Man
maatte se at faa Kurfgrst Frederik Vilhelm og Hertug Rudolf August til
at aftægge en for Kongen og Hertugen af Gottorp gunstig Beretning til
Kejseren, fremfor alt se at undgaa en Dom af Rigshofraadet, da den
sikkert vilde blive ugunstig, og se at faa Sagen henvist til en anden Dom
stol; i yderste Tilfælde maatte man holde fast ved den tidligere Protest
mod Rigshofraadet som Domstol2.
Resident Liliencron i Wien fik derefter ogsaa Ordre til ai virke for
Sagens Henvisning til et kompetent Forum, men da han paaviste Vanske
lighederne derved og forespurgte, om han ikke hellere skulde virke for
en Genoptagelse af Kommissionen, gaves der ham 20. Okt. 1668 Ordre
til at virke for det sidste, dog ønskede Kongen, at Kejseren af egen Drift
vilde udnævne Kurfyrsten af Sachsen, Hertugerne af Celle og Hannover
og Landgrevinden af Hessen-Kassel til Medkommissærer. At Sagen blev
overgivet Rigshofraadet til endelig Dom, maatte han for enhver Pris se
at hindre. At faa Kommissionen udvidet, opgaves dog, da Liliencron
meddelte, at han ved at tale med forskellige kejserlige Ministre derom
havde faaet det Indtryk, at en saadan Anmodning vilde gøre et uheldigt
Indtryk3.
Efter Afbrydelsen af Forhandlingerne havde Hertug Joakim Ernst
straks klaget til Kejseren og anmodet om at at faa en Dom afsagt sna
rest muligt, ligesom han anmodede Brandenborg og Wolfenbuttel om at
1 Rei. fra de kgl. Delegerede 9fe, 12/e, 16/6, 23/« 1668. (Oldenborg A II. Kom
missioussagen Pk. II). Protokol over Forhandl. (Oldenborg A II. Kommissions
sagen Pk. IV). 2 Oldenborg A II. Kommissionssagen Pk. II. 3 Fr. III
t. Liliencron 20/io 1668, 2% 1669 (Ausl. Reg.), Liliencrons Rei. 27/s 16 68 , 28/s 1669
(Kejseren B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
