Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 1671. 18. Marts. Nr. 18.
der laa i, at Regeringskancelliet skulde have gjort sig stor Umage for al
hævde en bestemt Opfattelse. Det havde overvejet Sågen ganske upartisk
paa Grundlag af de foreliggende Akter og kunde ikke komme til andet
Resultat. Det var paa ingen Maade heller noget nyt, men siemmede
ganske med den Betænkning, som baade de kongelige og gottorpske Land
raader og lærde Raader den 5. Oki. 1653 havde afgivet om de samme
Spørgsmaal. Det havde ogsaa ganske henstillet Afgørelsen til Kongen
og endt Betænkningen med: Nostrum esi consulere, Sacræ Regiæ Maje
stalis Vesiræ decernere et concludere. At denne Betænkning lillige med
en Del andre Akter vedrørende den oldenborgske Succession for nogle
Aar siden paa lyvaglig Vis og paa Grund af daarligt Tilsyn var bleven
fjærnet fra Tyske Kancelli og af en utro løs Person solgt til Hertug Joa
kim Ernst for en Sum Penge, kunde ikke paa nogen Maade lægges Re
geringskancelliet til Last, men det maatte den staa til Ansvar for. der
havde haft disse Akter under sin Vareiægi, men ikke passet paa dem 1.
1 Hvorledes det forholder sig hermed, er ikke aldeles klart. Den 21.
Marts 1667 sendte den plønske Raad Dr. August Marggraff med et Ekspres
bud Kansleren i Gliickstadt Johan Heim en forseglet Konvolut Breve med
den Optysning, at en ham ganske ubekendt Person, der kaldte sig Adam Chri
stof Rachel og boede i et Værtshus i Hamborg, havde skrevet til Hertug Joa
kim Ernst, at han var i Besiddelse af en Del Breve, der var af Betydning for
Hertugen, og som denne kunde faa hos ham. Hertugen lod saa Brevene kræve
af Rachel, men da han straks saa, at det var Dokumenter, som det var urig
rigt, at han beholdt, sendtes de nu til Helrn, for at de kunde blive anbragte,
hvor de rettelig hørte hjemme. Da Heim, der ikke var hjemme ved Afleve
ringen af Brevene, aabnede Konvolutten, saa han til sin store Bestyrtelse, at
det var originale AktstATkker, Betænkninger af Regeringskancelliet, deriblandt
Betænkningen af 15. Nov. 1664, og Relationer fra Statholder Frederik Ahlefeldt
angaaende de sønderborgske Hertugers Stridigheder med Danmark og Gottorp.
Han underrettede straks Raad Ludvig Schneidebach og Statholder Fr. Ahlefeldt
om Sagen, og de aflagde 31. Marts en foreløbig Beretning til Kongen og ind
sendte en Fortegnelse over alle Åktstykkerne. Der kunde ikke være Tvivl om,
at Åktstykkerne paa uretmæssig Vis var fjærnede fra Arkivet i København, og
der kunde efter deres Mening heller ikke være Tvivl om, at Hertugen af Pløn
havde benyttet Lejligheden til at tage Afskrifter af dem og i al Hemmelighed
ladet dem meddele til Rigshofraadet for at støtte sin Sag. Maaske havde han
ogsaa beholdt nogle Stykker. De udtalte deres Forundring over, at saa for
trolige Aktstykker kunde fjærnes fra Arkivet, og anmodede om, at der maatte
blive truffet Foranstaltninger til at forhindre saadant for Fremtiden. For at
faa oplyst, hvorledes det var gaaet til, at Åktstykkerne var komne fra Arkivet
i København, skrev Heim til August Marggraff om, hvem Rachel var, hvor
ledes han saa ud, og hvor han havde boet i Hamborg, for at man muligvis
kunde faa fat i ham. Ligeledes ønskede han oplyst, naar Brevene var blevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
