Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 1671. 18. Marts. Nr. 18.
get bitier Stemning mod Gottorp. Ogsaa af andre Grunde kunde Hertug
Joakim Ernst ønske at komme til en Forstaaelse med Kongen af Danmark.
I Sept. var Gensch kommen til København for hos den nge Konge paa
alle de sønderborgske Hertugers Vegne at ansøge om Forlening med deres
særlige Fensdele og med Fælleshaanden paa Hertugdømmet Slesvig.
Statskollegiet drøftede Fensmutningen og vedtog 25. Sept. paa Frederik
Ahlefeldis Forslag, at der skulde svares Hertugerne af Pløn og Sønder
borg, at da de havde forset sig groft mod deres Lensherre, den første
ved al anlægge Proces mod ham, den anden ved al modsælte sig Kon
gens Dom om Sønderborgs Konfiskation, kunde der for deres Vedkom
mende ikke være Tale om nogen Forlening. De andre Herluger vilde
man ikke nægte Forlening, men de maatte ikke stille ubereltigede Krav
Ul Kongens Undersaatter om Hglding og Frøkenskat eller kræve Skatte
frihed. Efter en ng Raadslagning 18. Okt. mellem Kansler Peder Reedtz.
Ulrik Frederik Ggldenløve, Frederik Ahlefeldt og Konrad Biermann, ud
sledtes 25. Okt. aabne Kancellipatenter i Overensstemmelse med Ahlefeldts
Forslag 25. Sept. 1 Det var øjensgnligt, at Pløn ikke vilde opnaa nogen
Forlening, medmindre Hertug Joakim Ernst kom til en Forstaaelse med
Kongen om Oldenborg.
Gensch havde da ogsaa bengliet sit Ophold i København til at ar
bejde ivrigt for at faa Kongen til at indlade sig i Separatforhandlinger
med Pløn. Paa kongelig Side var der ogsaa meget, der talte for en Over
enskomst med Pløn. At man skulde vinde Processen for Rigshofraadet
var der ikke megen Udsigt til. Regeringskancelliet i Gluckstadt, hvis
Medlemmer var særlig kgndige i tgsk Fensret, havde paang med stor
Stgrke hævdet, at det Grundlag, hvorpaa Kongen og Gottorp støttede sig,
var daarligt. Frederik Ahlefeldt, der var en svoren Fjende af Gottorp,
støttede siærkt GenscFs Forslag, og da Gensch i Okt. vendte tilbage til
Pløn, var man øjensgnlig fra begge Sider enig om at indlede separate
Forhandlinger, Kongen med Forbigaaelse af Gottorp og Pløn med Forbi
gaaelse af de øvrige Sønderborgere2.
I Nov. sendtes Hertug Hans Adolf, der var kaldt hjem fra Ungarn,
til København for baade paa Husets og sine egne Vegne at gøre Kongen
sin Opvartning 8. Da han ogsaa fandt Jordbunden gunstig for en For
handling, underrettede han 26. Nov. Faderen derom, og denne sendte 4.
Dec. Gensch til København med Fuldmagt for Sønnen og ham til at føre
Forhandlingerne og med sin Resolution. Denne omfattede 5 Punkter:
1. Af sine nuværende Rigslen og fgrstelige Andele og af det, som Kongen
1 Lindbæk, Aktst. og Oplysn. til Statskollegiets Hist. II. 38 f. Lauridsen.
anf. Skr. S. 125 ff. A. D. Jørgensen, Griffenfeld I. 370 ff. 2 Dsk. Mag. 4. R.
VI, 87 f. Jørgensen, anf. St. I. 372. 3 Joakim Ernst t. Chr. V 18/u 1670
(T. K. I. A. Orig. Akter og Afskr. vedr. Forh. med Holst.-Pløn og Holst. Nør
borg-Pløn 1668 —1730).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
