Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
men det forkastedes af Plønerne. Det var altfor ringe og daarligt og
Gottorps Ret til det bestredes ovenikøbet af Sachsen-Lauenborg. Da der
ikke kunde opnaas Enighed, erklærede de kongelige Repræsentanter til
sidst, at da Gottorp ikke vilde vise større Imødekommenhed, saa Kongen
sig nødt til at indlede separate Forhandlinger med Pløn. Allerede den
18. Febr. havde Kongen, for at skjule dei virkelige Forhold, at separate
Overenskomster med Pløn allerede var sluttede, ladet Gehejmekonsejlet,
hvis fleste Medlemmer vistnok heller ikke kendte de hemmelige Traktatar
med Pløn, drøfte, om man, da Pløn havde stillet i Udsigt at ville forlige
sig med Kongen om Successionen i Oldenborg, Kollektsiriden og Hyl
dingsstriden paa gunstigere Vilkaar end med Gottorp, under disse For
hold skulde holde fast ved Forbindelsen med Gottorp og lade den gunstige
Lejlighed til at slippe ud af Striden gaa ubengttet hen, særlig da Gottorp
gjorde en Overenskomsi saa vanskelig, eller man skulde søge sin egen
Fordel ved en separat Overenskomsi med Pløn. Kongen resolverede, at
hvis man ikke i Forening med Gottorp kunde opnaa rimelige Vilkaar,
skulde der forhandles særskilt med Pløn 1.
Man lod da ogsaa i den følgende Tid, som om man forhandlede
ivrigt med Pløn. Da det snart hed sig, at Forhandlingerne med Pløn
rimeligvis vilde føre til et gunstigt Resultat, blev Hertug Christian Al
brecht og hans Raader bange for, at de skulle blive ladte i Stikken af
Danmark og komme til at staa ene i Processen. For at undgaa dette,
foreslog Christian Albrecht og hans Raader da, at Kongen mod ei pas
sende Vederlag skulde afkøbe Gottorp dets Reitighed til Oldenborg og
Delmenhorsi, Stadi- og Butjadingerland og Weserlolden. De gottorpske
Raader overleverede de kongelige Kommissærer Ggldenløve, Schumacher
og Liliencron — Ahtefeldt var rejst til Hertugdømmerne — Udkast til en
Overenskomsi. Gottorp skulde herefter afstaa alle sine Fordringar paa
de nævnte Lande og Weserlolden til Kongen, dog med Forbehold af Fæl
leshaanden derpaa. Til Gengæld skulde Kongen til Gottorp afstaa Flens
horg By og Amt, Bredsted Marsk, den kongelige Del af dei slesvigske
Kapitelsgods, Byen Fedderingen i Diimarsken og 7 Gaarde i Osterhamm
ved Rensborg og endvidere til Omslaget betale 100,000 Rdlr. Hvis Kon
gen nærede Betænkeligheder ved at afstaa Flensborg By og Amt. kunde
man i Stedet derfor gaa ind paa, at Stadt- og Butjadingerland vedblev
at være fælles mellem Kongen og Gottorp. Hvis Enighed ikke opnaaedes,
ventede Hertugen, at Kongen straks udnævnte Kommissærer til at dele
Grevskaberne mellem dem.
Disse Forslag forkastedes straks af de kongelige Kommissærer som
aldeles uanlagelige. Enkedronning Sofie Amalie og Hertug Christian Al
brechts Gemalinde Frederikke Amalie søgte na at mægle, og ved et Sel
skab hos Enkedronningen gik Hertug Christian Albrecht i et ubevogtel
Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
