Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Albrechi svarede 20. Maj, at han Dagen efter vilde sende 2 af sine Raa
der til Flensborg for ai konferere med Ahlefeldl.
Den 21. Maj mødle da ogsaa Raaderne Frederik Christian Kielman
og Andreas Cramer i Flensborg og udbad sig i Anledning af Ahlefeldts
Skrivelse Besked om, hvad Kongens eventuelle Erklæring vilde gaa ud
paa,for at Hertugen bedre kunde endeligt erklære sig. Ahlefeldl svarede
dertil, at først maatte Hertugen fuldbyrde Overenskomsten i København.
Han havde dog af deres Erklæring faaei det Indtryk, at Hertugen kun
søgte Lejlighed til ny Forhandling og til at faa Overenskomsten i Kø
benhavn helt ophævet. De gottorpske Raader erklærede, at de kan havde
Ordre til at spørge om, hvad Satisfaktion Kongen vilde give Hertugen
udover det i København lovede. Forhandlinger kunde de ikke indlade
sig paa. For at bringe Sagen helt i Orden, var ftere Forhandlinger sik
kert nødvendige. Der var meget at ordne: Betalingsmaaden, Sikkerheden
for Hertugens og hans Broders fremtidige Succession, Spørgsmaalet om
Stadt- og Butjadingerland, hvortil Gottorp havde særlig Ret, da det var
et brunsvig-lyneborgsk Len. Hvis Kongen døde uden Livslensarvinger,
kunde Prins Georg kun succedere i Kongens Del. For det Tilfælde, al
den kongelige Linje skulde uddø, maatte Gottorp ogsaa sikres mod Pløn
og have en udtrykkelig Renunciation fra Pløn. Ahlefeldl erklærede, at
han ikke kunde indlade sig i nye Disputer med dem, da det jo aaben
bart var deres Mening al hryde Aftalen i København, som Kongen kræ
vede strikte overholdt. Da Gottorperne stadig hævdede, at de kun havde
Instruks til at høre Kongens Forslag, og da Ahlefeldl ikke foreløbig vilde
udtale sig nærmere, fordi han mente, at Gottorperne kun vilde høre de
kongelige Tilbud for ved senere Forhandlinger at kunne anføre dem som
noget, der allerede var lilbudl dem, endte Mødet resultatløst 1.
Naar man fra dansk Side trods Overenskomsierne med Pløn gerne
ønskede ogsaa at komme til en mindelig Forstaaelse med Gottorp, skyId
tes det ikke alene, at man ikke saa godt uden en saadan kunde forsvare
den hemmelige Reces med Pløn, men ogsaa Fryglen for, at Sverrig
skulde blande sig i Striden. Al denne Frygt ikke var ugrundet, viste
sig snart. Gottorp henvendle sig Ul Sverrig om Hjælp, den 31. Maj
1671 tilbod den svenske Regering sin Mægling i Striden, og den svenske
Regeringspræsident i Stade, Sveder Didrik Kley, kom i Maj efter den
svenske Regerings Ordre til Gottorp for at raadslaa med Hertugen og
støtte denne mod Danmark. Den S. Juli takkede den danske Regering
for den tilbudte Mægling og udtalte, at der ikke var nogen, i hvis Haand
den hellere vilde have lagt denne Sag end i Sverrigs, hvis der overhove
det havde været nogen Strid. Men det var der ikke, da Hertugen af
Gottorp havde sluttet en mundtlig Overenskomst med Kongen og senere
Fr. Ahlefeldts Rei. ls/s, 24/s 1671 (Oldenborg A II. Forhandl. m. Gottorp
1671 — 73).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
