Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
1671. 14./24. Okt.
Nr. 19.
dring, havde Gabel i Paris faaei Ordre Ul at indgive en Deklaration om,
at den franske Voldgiftskendelse kun skulde gælde Kongens to Fordringer.
Gabel indgav da ogsaa 20.130. Nov. en Deklaration til Ludvig XIV, hvori
Frederik III erklærede sig tilfreds med, at Ludvig XIV kun afsagde en
Kendelse om de to danske Fordringer. Kongen havde kan foreslaaet
Kompensation af de nederlandske Fordringer mod de danske, da han
ansaa det for det letteste for Generalstaterne, men for øvrigt var det ham
ligegyldigl, hvorledes Generalstaterne betalte ham, naar han kun fik
sine Penge.
Generalstaterne var dog ikke tilfreds med Kongens Deklaration. De
forlangte, at Kongen i Forvejen ved en autentisk Akt skulde erklære, ai
hun, hvad enten han vandt eller tabte Sagen, vilde betale sin Gæld med
Renter til Hollands og Westfrieslands Stater og til Bgen Amsterdam aden
at kompensere den mod de danske Fordringer. Generalstaterne vilde saa
nøjagtig rette sig efler Traktaten og i den foreskrevne Form give Svar
til den franske Konge paa Kongen af Danmarks Deduktion. Det var
deres sidste Erklæring. Vilde Kongen af Danmark ikke give den for
langte Akt, henholdt Generalstaterne sig til deres tidligere Erklæring 1.
Der røries derefter foreløbig ikke ved Sagen, da Gabel indberettede,
at den franske Konge ikke ansaa Øjeblikket for gunstigt til at kræve en
Voldgiftskendelse afsagl; men i Beggndelsen af 1670 sendtes der baade
Gabel i Paris og Markas Gjøe i Haag en ng, den 10. Jan. 1670 dateret
Deduktion, hvori der kun krævedes Voldgiftskendelse angaaende de to
danske Gældsfordringer. Den i den første Deduktion givne historiske
Redegørelse var tillige affattet i en mere moderat Tone. Deduktionen
overleveredes ogsaa af de to Gesandier, men disse var dog begge af den
Opfaltelse, at Øjeblikket fremdeles ikke var gunstigt for en Voldgiftsken
delse. De mente begge, at det heldigste vilde være, om man kunde faa
Nederlandene til at foreslaa en Ordning i Mindelighed i Stedet for Vold
giftskendelsen-. Da Kong Christian V kort efter sin Regeringstiltrædelse
anmodede Generalstaterne om en Udsættelse paa 15, eller mindst 10 Aar,
med Betalingen af de betgdelige Sammer, som hans Fader skgldie3, ansaa
man det heller ikke for opportunt at trænge for stærkt paa med Hensgn
til Voldgiftskendelsen. Da Generalstaterne ikke svarede paa den nge De
duklion inden de 3 Maaneder, nøjedes Markas Gjøe med paa Tremaane
dersdagen for Deduktionens Overlevering at minde om Sagen*. Det var
ogsaa Igkkedes ham at faa Johan de Witt, der ikke ventede sig noget
godt af en fransk Voldgiftskendelse, interesseret for Planen om en Bilæg
gelse i Mindelighed. Da Raadsherren i Dordrecht Johan de Witt i Juni
1 Generalst. Resol. */s 1669. 2M. Gjøe t. Fr. III 17/i 1670; Fr. Gabel
t. M. Gjøe 17/i 1670; Gjøe t. Fr. Gabel 2S/i 1670 (M. Gjøes Kopibog, Nederlan
dene C). 3 Chr. Vt. Generalst. 5 /a 1670, t. M. Gjøe 5/s 1670 (Hollandske
Acta). * M. Gjøe t. Generalst. Vs 1670.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
