Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Nr. 21. 1672. 12. Sept,
Frankrig søgte ogsaa at vinde de io andre bransvig-lyneborgske
Hertnger, Georg Vilhelm af Celle og Rudolf August af Wolfenbullel, og
Kurfgrsten af Brandenborg for sine Planer og stillede navnlig Kurfgrsten
af Brandenborg store Fordele i Udsigt, hvis han vilde slutte sig til Frank
rig i Krigen mod Nederlandene. Skønt Kurfgrsten havde forskellige Stri
digheder med Nederlandene, der navnlig irriterede ham ved ikke at ville
rømme forskellige Fæslninger i hans Hertugdømme Kleve, som de i sin
Tid havde frataget Spanierne, saa han dog klart den Fare, der truede
baade ham seiv og hele det tgske Rige, hvis det Igkkedes Frankrig at
slaa Nederlænderne til Jorden og maaske seiv bemægtige sig en Del af
Landet. Faren ved at tage Parti mod Frankrig var dog ogsaa stor. De
fleste af Kurfgrslens politiske Raader, som Præsident Otto v. Schwerin,
Somnitz, Friederich v. Jena, Canstein og andre, var imod et Forbund med
Nederlandene og ønskede en Forstaaelse med Frankrig. Kurfgrsten seiv,
støitet af en Del af sine fornemste Generaler, bestemte sig dog for en
Tilslutning Ul Nederlandene 1.
Kurfgrsten søgte ogsaa at drage de to ovennævnle brnnsvig-lyne
borgske Hertuger over paa denne Side. De saa ligesom Kurfgrsten godt
den fra Frankrig truende Fare, men var stærkt betænkelige ved at tage
Parti mod dette Land, uden at være sikrede ved en større Alliance og
uden Sikkerhed for lilstrækkelige Subsidier fra Nederlandene. Da Her
tug Georg Vilhelm i Dec. 1671 venlede en Gesandt fra Nederlandene for
at kræve Hjælp i Henhold til Kvadrupelalliancen, forespurgte han 27.
Dec. Christian V om, hvad han skulde gøre. Christian V svarede 9. Jan.,
ai der foreløbig ikke var nogen Grund til at forhaste sig og stgrte sig
ind i noget, førend man saa, hvad Frankrigs Rustninger gik ud paa.
Andre Magter holdt sig jo ogsaa foreløbig tilbage. Forlangte Nederlan
dene Hjælp i Henhold til Kvadrupelalliancen, burde man indskrænke
sig til ai svare, ai herom kunde man først erklære sig, naar der virkelig
havde fundet et Angreb Sted. Da den til Berlin bestemte nederlandske
Gesandt Amerongen paa Vejen dertil besøgte Hertugerne Georg Vilhelm
og Rudolf August, fik han derfor kun et dilatorisk Svar. De vilde først
forhandle med Brandenborg, Danmark og Sverrig 2. I København fik
den nederlandske Resident Jakob le Maire, der i Jan. 1672 rettede en
Anmodning Ul den danske Regering om Hjælp i Anledning af det truende
franske Angreb, ogsaa af Griffenfeld den mundtlige Besked, at herom
kunde man først erklære sig, naar Angrebet var en Kendsgerning s.
I Maanederne Jan. —Marts forhandledes ivrigt mellem Hertug Georg
Vilhelm og Kurfgrsten af Brandenborg. Medens Kurfgrsten var tilbøje-
1 Erdmannsdorffer, anf. Skr. I. 563 f. 2 Georg Vilh. t. Chr. V 27/ia 1671
(Brunsv.-Lyneb. A I). Chr. Vt. Georg Vilh. 8/x 1672 (Ausl. Kone.). Kocher, anf.
Skr. II. 228. 3 Biermann t. Just Høg i Haag 20/i, *% 1672 (Nederl. C. Just
Høgs Kopibog 1672).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
