Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 1673. 12./22. Juli. Nr. 23.
medmindi e disse sidste sluttede en scerlig Overenskomst med ham derom.
Det vai i dette Øjeblik den danske Regerings Politik saa længe som mu
ligt at holde sig udenfor aktiv Deltagelse i Krigen og i alt Fald, forinden
den gik med, at sikre sig tilslrækkelige Subsidier af Nederlandene. Da
Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenborg paa samme Tid, i Anledning
af forskellige franske Fjendtligheder i hans westfalske Lande, krævede
Hjælp af Danmark i Henhold til de ældre Traktater mellem Danmark
og Brandenborg, opnaaede han heller ikke nogen Støtte. Christian V
gjorde gældende, at Forholdet nu var blevet forandret ved Afslutlelsen af
Traktaten i Brunsvig, saa Hjælpen kunde ikke ydes efter de ældre Trak
tater. Den danske Resident i Berlin, Georg Lincker, fik ogsaa Ordre til
at forestille Kurfyrsten, at Kongen af Hensyn til sine Forhandlinger med
Nederlandene heller ikke kunde yde ham Hjælp, da det sikkert vilde med
føre, at Generalstaterne saa ikke vilde slutte nogen Traktat med Kongen,
idet de vilde mene, at denne ved Hjælpen til Kurfyrsten allerede havde
engageret sig paa deres Side. Sendte Kongen Kurfyrsten Hjælp, vilde
det sikkert ogsaa straks medføre, al Sverrig stillede sig paa Frankriqs
Side, og Kurfyrsten vilde saa i Virkeligheden ikke opnaa nogei, da Dan
mark derved blev inddraget i en aabenlys Krig og ikke mere kunde
hjælpe Kurfyrsten, men maaske endog blev nødt til at kræve Hjælp af
denne. Ved at holde sig udenfor tvang Danmark derimod Sverrig til
ogsaa at forholde sig roligt, og Kurfyrsten og Kejseren kunde da, uden
at befrygte noget af Sverrig i Tyskland, hjælpe Nederlandene. Kongen
haabe.de derfor, at Kurfyrsten vilde billige, at han holdt sig udenfor Kri
gen, indtil Generalstaterne havde erklæret sig, hvilket snart vilde ske 1.
Det trak dog stadig ud med de nederlandske Forhandlinger. Der
imod blev der snart efter Tale om en Udvidelse og Ændring af Bruns
vigertraktaten. Den nederlandske Gesandt i Sverrig, Willem van Haren,
indberettede hjem, at det næppe vilde være ugørligt at drage Sverrig over
paa Nederlandenes Side, da der i del svenske Rigsraad var stærkt delte
Meninger om Betimeligheden af Alliancen med Frankrig. Kurfyrsten
skrev i den Anledning i Okt. 1672 til den svenske Konge og opfordrede
denne til at tiltræde Forbundet af 13. Juni 1672 mellem Kejseren og
Brandenborg 2. Udsigten til, at Sverrig vilde gøre del, var dog ikke stor.
Der var nok i Sverrig en ikke ringe Misfornøjelse med Traktaten med
Frankrig, men Sverrigs Planer gik nærmest ud paa at faa dannet et
saakaldet tredje Parti i Riget mellem Frankrig og Kejseren. Derimod
viste der sig paa et andet Punkt mere Udsigt til al faa Brunsvigerfor
bundet udvidet. Kurfyrsten af Trier, der tidligere nærmest havde staaet
paa fransk Side, havde i længere Tid været stærkt misfornøjet med de
franske Troppers Behandling af hans Land, og den 21. Dec. 1672 tykke
1 Chr. Vt. Kurf. Fr. Vilh. 1/io 1672, t. Georg Lincker Vio 1672 (Ausl. Kone.),
2 Urk. u. Actenst. XIV. 606 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
