Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 1674. 16. Jan. Nr. 25.
Sverrig. Derved vilde Kongen blive sikrel imod, at Kejseren gav Sverrig
Snbsidier, aden al Danmark fik det. En anden Udvej var helt at ude
lade denne Artikel om Subsidierne og adtrykkelig fastsætle, at hvis Kong
Christian V ikke var tilfreds dermed, skålde det underskrevne Udkast in
gen Kraft have. Hertug Johan Adolf af Plen, der i disse Dage kom til
Wien, anbefalede stærkt denne Udvej for at faa Traktaten afsluitet, da
den ellers let kunde komme til at strande og man derved kunde risikere
at gaa Glip af de Fordele, man ventede sig af den for den olden
borgske Sag.
Liliencron erklærede dog, at han ikke kunde gaa ind paa dette
Forslag, da han havde bestemt Ordre til at holde paa Artiklen om Sub
sidierne, og der var jo heller ikke noget urimeligt deri, da Kongen kan
krævede Snbsidier, hvis Kejseren gav andre Magter saadanne. Hocher
erklærede bestemt, at Kejseren aldrig vilde give nogen anden Potentat
Snbsidier, heller ikke Sverrig, som Liliencron aabenbart sigtede til. Kej
seren vilde overhovedet ikke slutte nogen Ålliance med Sverrig. Men han
maatle forbeholde sig Ret Ul, aden Konsekvenser for andre, at give en
eller anden Fgrste i Riget, Polen eller Schweitz Snbsidier, da man kunde
blive nødt til at soge Hjælp hos dem, og de hverken kunde eller vilde
yde saadan uden Snbsidier 1.
I Midten af Sepl. modtog Liliencron Ordre hjemmefra til at gøre
forskellige Indrømmelser. I Art. 1 maatte den westfalske Fred nævnes,
men Kongens Forpligtelse til at hævde den skulde kun gælde fremtidige
Handlinger mod den med væbnet Haand. IArt. 13 maatte Kongen holde
fast paa den sidst sendte Affattelse, men hvis Kejseren holdt sine Krigs
folk indenfor Rigets Grænser og ellers ikke blandede sig i Striden mel
lem Frankrig og Nederlandene, og han alligevel blev angrebet i sine
Arvelande af Frankrig, vilde Kongen efter Traktaten anse sig for for
pligtet til at hjælpe Kejseren. Enten maatte Norge og Ungarn begge op
tages i Traktaten eller begge udelades. Art. 1 i Birecessen om Subsidierne
maatte forstaas saaledes, at det kan var Fyrster udenfor Riget, som Kej
seren ikke maatte give Snbsidier 2.
Liliencron antog nu, at der intet vilde være i Vejen for at slutte
Traktaten, men Hocher udtalte dog Tvivl om, at Kejseren vilde gaa ind
paa den foreslaaede Form for Subsidieartiklen, og han lod i Fortrolighed
Liliencron vide, at der i den sidste Traktat mellem Frankrig og Sverrig
var flere hemmelige Artikler, som var skadelige for Kejseren og Dan
mark. Saaledes skulde Frankrig have forpligtet sig til ikke uden Sver
rigs Samtykke at yde Danmark Snbsidier, hverken seiv eller ved andre.
Et Tilbud af Hocher om, at Kejseren i Artiklen vilde love at give Dan
mark Snbsidier, hvis han gav Sverrig det, erklærede Liliencron ikke at
1 Liliencrons Rei. Va, 18/s, 25/s, V», % 1672 (Kejs. B). 2 Ordre t. Lilien
cron 20/s 1672 (Ausl. Kone.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
