Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1674. 30. Juni/10. Juli. 555
Nr. 26.
ligere blevet fastslaaet. Noget særlig hjærteligt Forhold mellem Dan
mark og Nederlandene kom dog trods disse Traktaler ikke i Stand. Fra
nederlandsk Side klagedes over, at Danmark ikke gdede Nederlandene
nogen Hjælp i Krigen mod England, og fra dansk Side klagedes over,
at Generalstaterne viste sig forsømmelige med at betale de skyldige Sub
sidier. Den i Begyndelsen af 1668, efter Afslutningen af Krigen mellem
England og Nederlandene, slattede Tripelalliance mellem England, Neder
landene og Sverrig gjorde ikke Forholdet bedre. Nederlandenes Forbin
delse med Danmarks Arvefjende Sverrig vakte ikke ringe Misstemning i
København. At Tripelalliancen, skønt dens Bestemmelser formelt var
rettede mod Spanien, i Virkeligheden tilsigtede at sætte en Bom for Frank
rigs Erobringslyster, kunde ogsaa let bringe Danmark i en vanskelig
Stilling mellem dets lo Forbnndsfæller Frankrig og Nederlandene, der
Dag for Dag fjærnede sig mere og mere fra hinanden. Da den neder
landske Statsmand Johan de Wilt gentagne Gange opfordrede Danmark
til at tiltræde Tripelalliancen, fik den danske Gesandt i Haag stadig Or
dre til at svare undvigende derpaa. Den danske Konge vilde hverken
støde Nederlandene eller Frankrig, og man havde ogsaa i København en
stærk Formodning om, at England næppe ret længe vilde gaa sammen
med Nederlandene.
Det noget kølige Forhold mellem Danmark og Nederlandene skulde
heller ikke blive bedre ved Nederlandenes Modstand mod at lade Frank
rig komme til afsige den i Traktaten 1. Febr. 1666 om de gensidige
Gældsfordringer vedtagne Voldgiftskendelse angaaende et Par af de danske
Gældsfordringer til Nederlandene. Denne Sag, den saakaldte Arbitrage
sag, gav i de følgende Aar Anledning til ret skarpe Stridigheder mellem
de to Forbundsfæller, og da Kendelsen trods Nederlandenes Modstand
endelig afsagdes den lb. Okt. 1671, næglede Nederlandene rent ud at
anerkende den, da Kong Ludvig XIV ikke mere kunde anses for en upar
tisk Dommer (se ovfr. S. 4-39 ff.).
Nederlandene isoleredes i disse Aar mere og mere af det franske
Diplomati. Allerede i Juni 1670 sluttede den engelske Konge Karl II en_
hemmelig Traktat i Dover med Ludvig XIV. En Række tyske Fyrster
vandtes ligeledes for Frankrigs Planer mod Nederlandene (seovfr. S. 47b).
Ogsaa de to nordiske Magter søgte Frankrig ai vinde. Den franske Ge
sandt Terlon i København virkede for en fælles Optræden af Danmark
og Sverrig paa Frankrigs Side, og selve den franske Udenrigsminister
Arnauld de Pomponne sendtes i Aug. 1671 til Stockholm for at drage
Sverrig bort fra Forbindelsen med Nederlandene. I København synes
Stemningen at have været rei delt. Kong Christian V personlig, ftere af
de ældre Raader og vistnok ogsaa de ledende Generaler var fjendtlig
stemte mod Sverrig og kunde ikke opgive Tanken om at vinde de skaanske
Provinser tilbage. Man var ogsaa ret irriteret over Sverrigs Forsøg paa
at mægle i Danmarks Strid med Hertugen af Gottorp angaaende Olden
borg (se ovfr. S. 398, b02 f). I disse Kredse var man derfor ikke util
bøjelig til i givet Tilfælde at prøve en ny Holmgang med Sverrig. Flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
