Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 1674. 30, Juni/10. Juli. Nr. 26
11 erckendam krævede i de førsle Konferencer Hjælp med 6000 Md.
i Henhold til Trakialerne af 1649 og 1666 og foreslog dernæst Åfslut
ningen af et ngl Forbund. Fra dansk Side gjordes Bemærkninger over,
at Nederlandene saa sent henvendte sig tit Danmark om Hjælp, først
efter at de havde henvendt sig til Brandenborg, Brunsvig-Lyneborg og
Sverng med Tilbad om Forbund, men faael Afslag. Werckendam søgte
saa godt han kunde at undskylde dette. Han var bleven opholdt af Syg-
dom. De danske Kommissærer erklærede derefier, at der ikke kunde
være late om at yde den begærede Hjælp eller slutte noget nyt Forbund,
fer Nederlandene havde betalt de resterende Subsidier og efterkommet
den i Arbitragesagen afsagte Kendelse. Werckendam erkendte, at de re
sterende Subsidier burde have været betalt, men i Øjeblikket var det umu
ligt for Nederlandene at gøre det. Der kunde derimod ikke være Tale
om, at Nederlandene vilde betale noget efter den af Kong Ludvig XIV
afsagte Kendelse. Han var ved dens Afsigelse ikke nogen upartisk Dom
mer, og den af Danmark krævede Sum, 5 Millioner Rdlr., var ganske
ahsuid. Det eneste, man fra nederlandsk Side kunde gaa ind paa, var
at henvise Sagen til en ny upartisk Voldgiftsmand. Forinden Danmark
kunde erklære sig,ønskede de danske Kommissærer ogsaa Oplysning om,
hvoiledes Spanien, Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg vilde stille sig.
Werckendam kunde ingen positive Oplysninger give herom, men udtalte
sig nu noget nærmere om det nye Forbund. Ålliancen skulde være de
fejisiv. Hvis nogen angreb Danmark, vilde Nederlandene gaa til aaben
Krig og hjælpe Danmark til Lands og til Vands, uden ai kræve nogen
Erstatning derfor. Hvis Nederlandene blev angrebne, skulde Danmark
komme dem til Hjælp paa de i Traktaten af 1. Febr. 1666 fastsatte Vil
kaai. Hvis Kongen af Danmark kom til at angribe Nederlandenes Fjen
der med de 40 Orlogsskibe, skulde Danmark have 600,000 Rdlr. i aarlige
Subsidier. Arbitragesagen var dog stadig det vanskelige Punkt. Werc
kendam erklærede, at han nok kunde forstaa, at Danmark vilde have
sine direkte Udgifter Ul Hvervningen af de opløsie Tropper og tit Lejen
af Transporlskibene dækkede. Det kunde efter hans Mening beløbe sig
til en 120,000 Rdlr. Han foreslog derfor, at den danske Konge i en Me
moii~e skulde kræve denne Sum betalt, men ellers udsætte Erstatnings
spørgsmaalet til en senere Tid. De danske Kommissærer vilde ikke gaa
ind herpaa, men stillede i Udsigt at ville nedsætte de 5 Millioner betyde
ligt, hvis Werckendam vilde fremkomme med et antageligt Tilbad. Denne
kunde dog kun erklære, at han ikke havde Bemyndigelse til at tilbyde
noget. Man var i København dog tilbøjelig til ai tro, at Werckendam
alligevel maaite have Fuldmagt til at stille positive Forslag herom, og
Just Høg i Haag fik Ordre Ul at søge at faa ai vide, om han virkelig
ikke havde del. Høg kunde dog kun oplyse, at Werckendam sikkert ikke
havde mere hemmelige Ordrer angaaende Arbitragesagen 1.
Bierman t. J. Høg u/s, 25/s 1672, Hog t. Bierman 17/e 1672 (J. Høgs
Kopibog). Dsk. Saml. 2. R. III. 102 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
