Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26.
slalerne havde sluttet med Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg og Kurfyr-
Sten af Brandenborg paa. Udførelsen af Traktaten skulde dog udsæties
til April 1673. Generalstaterne vilde til den Tid betale med rede Penge,
hvis de kunde, i modsat Fald med Obligalioner, og de var villige til at
opgive Fordringen om den iraktatmæssige Hjcelp af de 6000 Md.\
I Jan. genoptoges Forhandlingerne med Werckendam. Dennes Med
delelse om, at Kongen maaite lade sig nøje med Obligalioner, saafremt
Generalstaterne ikke kunde skaffe rede Penge, hvilket var det samme som
en Meddelelse om, at rede Penge ikke kunde faas, vakte stor Overraskelse
hos de danske Kommissæren, da Kongen lidligere bestemt havde erklæret,
al han ikke kunde nøjes med blotte Papirer, og da Werckendam havde
tadet sig forlyde med, at han havde modtaget gunstige Ordren hjemme
fra. Den 16. Jan. vedtoges i Gehejmekonsejlet, at Kommissærerne maatte
slutte en Alliancetrakiat med Werckendam angaaende Hjælp med 40 Or
logsskibe og en Landhær paa 15-16,000 Md. Til Flaaden skulde Gene
ralstaterne betale 600,000 Rdlr., deraf 300,000 Rdlr. forud. Til Land
hæren skulde hver af de kontraherende Parter betale Halvdelen, og Gene
i alstaterne skulde betale deres Del af Hverve- og Artilleripengene oq 2
Maaneders Subsidien forud. Der skulde stilles Sikkerhed for, at General
staterne betalte Resten af Subsidierne i rette Tid, og Traktaten skulde
kun være forbindende for Danmark med Hensyn Ul den nuværende Krig,
hvis Kejseren, Spanien, Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg ogsaa virke
lig vilde hjælpe Generalstaterne og blive ved med det. Hvis Werckendam
mente, at Generalstaterne ikke vilde være i Stand til at udrede saa store
Subsidier, skulde de danske Kommissæren stille det Forslag, at General
staterne skulde nøjes med at udrede det halve i Subsidier, Danmark
skulde saa kun være forpliglet Ul at sætte sig i god Forsvarsstand, holde
sine Strømme rene og med Eftertryk tilbyde sin Mægling, men ikke være.
forpliglet Ul at deltage i Krigen, medmindre Sverrig offentlig erklærede
sig mod Nederlandene og deres Forbundsfæller2.
Herom forhandledes i de følgende Dage. Da Werckendam erklæ
rede, at Generalstaterne ikke kunde udrede de rede Penge, som det første
Forslag krævede, kom de Danske frem med det andet Forslag om den
mindre Hjælp, men det afvistes straks af Werckendam som ganske uan
iageligt. Del betød, at Danmark nok vilde have Subsidier, men i Virke
ligheden intet vilde gøre for dem. Fra dansk Side hævdede man, ai del
tværiimod vilde have den samme Virkning, som om Danmark virkelig
traadte ind i Krigen. Sverrig vilde saa ogsaa være nødt Ul at holde sig
udenfor Krigen, og Nederlandenes Forbundsfæller i Tyskland kunde fril
understøtte dem uden at behøve at frygte for noget fra Sverrigs Side.
Gik Danmark ind i Krigen, vilde Sverrig ogsaa blive nødt Ul at deltage.
Nederlandene vilde saa ikke alene ingen Hjælp faa fra Danmark, men
Dsk. Saml. 2. R, III. 106. 3 Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
