Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
kan kunde faa Obligationer. Hans Schack og Kerbitz holdi paa, ai man
barde forlange rede Penge, og at man maatte have nogen Sikkerhed for,
at Kejseren, Spanien og de tyske Fyrster gik med. Baade Åhlefeldt,
Griffenfeld, Klingenberg og Biermann var enige om, at der ikke kunde
sluiies paa Obligationer, og at man ved et Gesandlskab til Sverrig burde
se at sikre sig dette Lands Neutralitet. Griffenfeld mente desuden, at man
særlig burde arbejde paa at faa de mindre Subsidier, naar man saa
kunde nøjes med at ruste sig 1.
Efter de nederlandske Gesandters Erklæring var det dog nu klart,
at der ikke kunde faas rede Penge i Subsidier, og i et Gehejmekonsejls
møde 3. April sluttede Kongen sig til dem, der mente, at man skulde
slutte Traktat med Nederlandene, seiv om der kun kunde faas Obliga
tioner. I en Konference samme Dag med Werckendam og Beaumont er
klærede Griffenfeld, at man nok var villig til ai slutte Traktaten, seiv
om der kun kunde gives Obligationer, men Danmark kunde under de
foreliggende Forhold saa ikke straks yde aktiv Hjælp. Beaumont spurgte,
om Danmark, hvis Nederlandene gik ind paa foreløbig ikke at kræve
aktiv Hjælp, saa ogsaa vilde nøjes med al faa de mindre Subsidier i Ob
ligationer2. Herom forhandledes i den følgende Tid og ligesaa om Arbi
tragesagen, hvor Danmark vilde have Nederlandene til i alt Fald at be
tale en Del. Fra dansk Side ønskede man ogsaa ai faa den Hjælp spe
cificeret, hvormed Nederlandene skulde hjælpe Danmark, hvis dette Land
blev angrebet. Særlig angaaende Subsidiernes Betalingsmaade stod der
en haard Strid. Til sidst lykkedes det dog de danske Kommissærer at
opnaa, at Danmark skulde have 50,000 Rdlr. kontant og for 100,000 Rdlr.
Materialier Ul Flaaden, men for Resten maatte de nøjes med Obligatio
ner. Danmark skulde saa foreløbig ikke være forpligtet til at indlræde
i Krigen, kun udrusle 20 Orlogsskibe og 12,000 Md., men i den Tid saa
ogsaa nøjes med de halve Subsidier. Sluttede endnu en Magt sig til Ne
derlandenes Fjender, skulde Danmark træde aktivt ind i Krigen og stille
4-0 Orlogsskibe og 20,000 Md. til Lands, men saa ogsaa have de fulde
Subsidier. De nederlandske Gesandter var ikke rigtig tilfreds med, al
Danmark saaledes foreløbig ikke vilde deltage i Krigen, og forlangte, at
at der skulde gives en hemmelig Deklaration til Art. 13 om, al Danmark
ikke alene vilde træde aktivt ind i Krigen, naar Nederlandene blev an
grebne af endnu en Stat, men ogsaa naar Danmark havde faaet Sikker
hed for Sverrig. Da de af Nederlandene for Subsidierne udstedte Obli
gationer foreløbig ikke kunde udbringes til deres falde Paalydende, men
der maatte tabes en Del ved Realisationen af dem, skulde Generalstaterne
senere erstatte det lidle Tab med andre Obligationer. Saafremt Danmark
virkelig traadte ind i Krigen og de Subsidier, der saa skulde ydes, ikke
1 Udat. Optegn. om Konferencen (Nederl. A II). 2 Optegn. om Kon
ferencen SA 1673 (Nederl. A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
