Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
terne vilde sige til Traktaten. Beaumont var umiddelbart efter Afslut
ningen rejst til Nederlandene med den for at faa den ratificeret. Just
Høg kunde ogsaa straks melde, at Traktatens Afslutning havde vakt stor
Glæde i Nederlandene, og at Prinsen af Oranien var vel tilfreds med
den og lovede, at den skulde blive ratificeret, skønt Werckendam og Beau
mont i visse Punkter havde overskredet deres Instruks, særlig ved at være
gaaet ind paa de øjeblikkelige kontante Ydelser. Der rejste sig dog snart
stærk Modstand mod Traktatens Ratifikation, særlig hos Provinsen Hol
lands Stater, der skulde bære Hovedparlen af de finansielle Bgrder. Den
i disse Stater og i Bgen Amsterdam særdeles indflydelsesrige Konrad v.
Beuningen, der nu var ret fjendilig sindet mod Danmark, rejste en hef
tig Opposition mod Ratifikationen. Baade Prinsen af Oranien og Raads
pensionær Fagel irøstede i Beggndelsen Just Høg med, at det nok vilde
lykkes at overvinde Beuningens Modstand. Fagel var dog noget betænke
lig ved Art. 11, der bandt Generalstaternes Hænder for stærkt og burde
affattes som i Traktaterne med Kejseren, Spanien og Brandenborg. Høg
mente, at dei bedste dog vilde være at ratificere Traktaten, som den fore
laa, og saa siden give en Forklaring til Art. 11 1.
Just Høg maatte dog snart meddele, at Beuningens Modstand mod
Traktatens Ratificering vandt mere og mere Tilslutning. Seiv Prinsen af
Oranien erklærede nu, at det vilde være umuligt at opfylde Art. li, at
skaffe rede Penge var ugørligi. Just Høg mente, ai Generalsiaterne i
hveri Fald vilde trække Ratifikationen ud og siden erklære, at det var
unødvendigt at give Subsidier til Flaaden i denne Sommer. Just Høg
havde i Begyndclsen arbejdet ivrigt for Traktatens Ratifikation ved at
bearbejde de enkelte Byers Repræsenlanter, men fik i Juli og August
hjemmefra gentagne Ordrer til ikke at trænge for stærkt paa, da det
snarere vilde skade end gavne, og Kongen vilde ikke optræde som Sollici
tant. Hvis Generalsialerne ikke ønskede at ratificere, saa Kongen helst,
at del hele stod hen som nu 2.
Naar man i København ikke ønskede, at Just Høg skulde trænge
altfor stærkt paa for at faa Traktaten ratificeret, var Grunden vistnok
ikke alene den, al man mente, ai det snarere vilde bevirke det modsalte,
men Kongen og de ledende Siatsmænd var ikke rigiig klare over eller
enige om, til hvilket Parti man afgørende skulde slutte sig, og de havde
derfor heller ikke i Øjeblikket noget imod ai trække Tiden ud. Ret be
iegnende for den danske Regerings Vaklen og Regnen med alle Mulig
heder er, at Prins Georgs Overkæmmerer Christian Gunther v. d. Osten
efter Afslutningen af den nederlandske Traktat og de første Efterretnin
ger fra Nederlandene om, at Ratifikationen maaske vilde støde paa Van
1J. Høgs Rei. Ve, Ve, 16/e, 2Ve 1673 (Nederl. B). 2 Biermann t. J.
Høg 15/t, 2Vt, Vs 1673 (J. Høgs Kopibog). Høgs Bel. 1h, Va, 10/s, 18/s 1673
(Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
