Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
At Danmark, hvis Frankrig paa dette Tidspunkt havde gjort et
favorabelt Tilbad, havde sluttet sig til Frankrig, er ingenlunde usand
synligt. Rimeligvis har særlig Griffenfeld ikke været utilbøjelig til dei.
Flere Grunde kunde ogsaa tale for del: Frankrigs store Magt, de tyske
Forbundsfællers Upaalidelighed, Brandenborg havde lige sluttet Fred med
Frankrig, og den ringe Udsigt til at faa virkelige Subsidier fra Neder
landene. Kunde man fortrænge Sverrig af Frankrigs Alliancesystem og
komme til at indtage dets Plads som Frankrigs Støtte i det tyske Rige,
aabnede der sig langt større Muligheder for Udvidelser paa tysk Grand
end ved Forband med Nederlandene og med tyske Fyrster, der, som
del snart skulde vise sig, paa ingen Maade ønskede, at Danmark
skulde faa større Magt i Tyskland, end det allerede havde. Men Planen
var dømt til at lide Skibbrud. Frankrig saa nok gerne, at Danmark
holdl sig neutralt, men vilde, naar det kom til Stykket, ikke opgive Sver
rig for Danmark, og for en virkelig Udsoning mellem Danmark og Sver
rig, saaledes at de begge kunde tillræde det franske Forbund, var Tiden
ikke moden; dertil var endnu Nationalhadet og de rivaliserende Inter
esser for siærke.
At Traktaten med Nederlandene ikke vilde blive ratificerel af disse,
fik Just Høg officiel Meddelelse om i en Konference i Slutningen af Sept.
med de Depulerede for de sekrete Sager. Beuningen gjorde her gæl
dende, at den Traktat, som Werckendam og Beaumonl havde sluttet i
København, aldeles ikke stemmede med de Insiruktioner, de havde hafl,
og med Generalslaternes Mening. Disse havde krævel Hjælp af Danmark
i Henhold til Traktaterne af 1649, 1657 og 1666, men de havde aldrig
bemyndiget deres Gesandter til at slutte en Traktat paa 10, 20 eller flere
Aar, da Tiderne kunde forandre sig, eller til at gaa ind paa gensidig
Hjælp paa saa ulige Vilkaar. Werckendam og Beaumont havde heller
ikke hafl Bemyndigelse til at love rede Penge, naar Kongen traadte i
virkelig Aktion, saaledes som de havde gjort i Art. 14. Del var under
de foreliggende Forhold ganske ugørligt for Generalstaterne al skaffe
rede Penge. Art. 11 bandt ogsaa Hænderne i alt for høj Grad paa dem,
da de efter den ikke maalte slutte Fred, seiv om de kunde se en gunstig
Lejlighed til det. Han henvisle ogsaa til, at Nederlandenes Stilling nu
var langt bedre end tidligere. Kejseren og Lothringen havde allerede
tidligere engageret sig for dem 1. De havde derfor kan Brug for Dan
marks Hjælp mod Biskoppen af Miinster og han kunde maaske nok paa
anden Maade hringes Ul Fornuft. Generalstaterne kunde af alle disse
Grunde ikke ratificere Traktaten, og det vilde heller ikke være til nogen
Nytte for Danmark, da de i alt Fald ikke kunde holde den. Høg imøde
1 I Juli 1673 var der i Haag blevet sluttet et Forbund mellem Kejseren,
Spanien og Generalstaterne paa den ene og Hertug Karl III af Lothringen paa
den anden Side (Dumont VII. I. S. 235).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
