Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26.
hold. 1. Traktaten af 1657 og alle tidligere Traktaten, der endnu var i
Kraft, stadfæstedes. 2. I Stedet for de 6000 Md., som Danmark efter de
tidligere Traktaten skulde stille til Nederlandenes Hjælp, skulde det for
pligte sig til ai træde i Ruptur med enhver ny Fjende, som erklcerede
Kejseren, Spanien eller Nederlandene Krig. Indtil det skete, skulde Dan
mark, [saalænge den nuværende Krig varede, have 12,000 Rdlr. (30,000
GL) i Subsidier om Maaneden, den ene Halvdel at udrede af Spanien,
den anden af Generalsiaierne. 3. Naar Danmark traadte i Ruptur med
en ny Fjende, skulde Spanien og Generalsiaierne underhalde 2000 Ryt
iere og 5000 Fodfolk for Kongen og dertil rnaanedlig give 125,974- Gl.
samt 300,000 Gl. (120,000 Rdlr.) til Hvervepenge. 4. Kongen skulde
være forpligtet til i dei hele at stille et Korps paa mindst 13,000 Md.
(4000 Rytlere, 1000 Dragonen og 8000 Fodfolk), ligesom der var fastsat i
den foreslaaede Traktat med Celle og Wolfenbuttel. De Deputerede fore
spurgte, om Jost Høg vilde slutte endeligt paa disse Beiingelser eller kan
under Kongens Approbaiion. Høg udtalie straks, at han fandt Forslaget
ret slet og gik ud fra, al det ikke var deres endelige Resoluiion. De
kunde ikke forhandle med Kongen paa samme Fod som med Hertugerne
af Celle og Wolfenbuttel. Kongen var, seiv uden Norge, dobbelt saa stærk
som Brunsvig-Lyneborg og han kunde heller ikke paa Grund af sine
Landes Beliggenhed raste sig til Lands uden iillige at ruste sig til Søs.
Danmark burde derfor ogsaa have Subsidier til Flaadens Udrustning.
Høg kunde heller ikke underskrive straks, han maatie først have Besked
fra Kongen; men naar Generalsiaierne havde brugt ftere Aar til at tage
Beslutning, kunde han ogsaa nok udsætte sit Svar i 3 Uger. De Depu
terede svarede dertil kan, at deres Finansers slette Tilstand desværre ikke
tillod dem at give mere 1.
I København vakte de nederlandske Forslag ikke absolul Tilfreds
hed, men den politiske Situation havde nu endnu mere cendret sig til
Nederlandenes Fordel. England havde, som ovenfor nævni, sluttet Fred
med Nederlandene 9. Febr. 12. April sluttede Biskoppen af Munster og
1. Maj Ærkebispen af Køln Fred med Nederlandene. Den 14. Maj havde
det tyske Rige erklæret Frankrig Krig, og det kunde venles, at Kurfyr
sten af Brandenborg snart igen vilde slutte sig til Frankrigs Fjender.
T rankrig havde af Forbundsfæller kun Kurfyrsten af Bayern og Hertug
Johan Frederik af Hannover iilbage, medens Koalitionen mod det stadig
blev større og større. Den danske Regering fandt det derfor raadeligst
at slutte sig Ul Koalitionen mod Frankrig, særlig da Forhandlingerne
med Sverrig stadig ikke førte til noget. Kongen erklærede sig derfor
rede til, saa vidt muligt, at gaa ind paa de nederlandske Forslag. Da
Art. 1 i det nederlandske Udkast gik ud paa Sladfæstelse af alle de tid-
Rcl. fra Høg 11 li 1674 (Nederl. B). Traktatudkastet i Høgs Kopibog
(Nederl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
