Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
1675. 10. Juli.
Nr. 27.
Stockholm, Marqais Isaac de Feuquiéres, ligefremt Forlangende til den
svenske Regering om at erklære Knrfyrsten af Brandenborg Krig, da han
havde bradt sin Traktat med Frankrig og havde forenet sine Tropper
med Frankrigs Fjender. Den svenske Regering var ingenlunde begejstret
for at gaa til ligefrem Krig, men ved Løfte om større Subsidier og ved
Bestikkelser fik Frankrig sal igennem, at Hæren i Tyskland blev forøget
til del dobbelte, 22,000 Md. Da Sverrigs Finanser ikke i Længden tillod
det at holde en saadan Styrke paa Benene aden store Subsidier og da
Frankrig gjorde Subsidiernes fortsatte Betaling afhængig af, at Sverrig
støltede del aktivt i Tyskland, maatte den svenske Regering tilsidst be
kvemme sig til al gribe ind i Krigen. Den overvejede en Tid, om
den skulde vende sig mod Brandenborg eller kaste sig over Danmark.
Frankrig, der naturligvis helst saa, at Danmark blev holdt udenfor, og
havde mest Brug for Sverrigs Tropper mod Brandenborg, for at Kur
fyrsten ved et Angreb af Sverrig kunde blive ivungel til at trække sine
Tropper tilbage fra Rhinen, holdt bestemt paa, at Sverrig skulde angribe
Brandenborg, og da den svenske Overfeltherre, den gamle Rigsmarsk
Karl Gustaf Wrangel, ogsaa var mest stemt herfor, rykkede den svenske
Hær i Dec.l67J ind i den brandenborgske Del af Pommern og i Ucker
mark. Fra svensk Side hævdedes dog, at dette ikke betød Krig og ikke
kunde opfattes som en fjendtlig Handling. De svenske Tropper kunde
ikke underholdes i deres egne Kvarterer og maatte derfor søge Kvarter i
andre Fyrsters Lande. Knrfyrsten af Brandenborg indkvarterede jo og
saa sine Tropper i andre Rigsstænders Lande.
Knrfyrsten vilde naturligvis ikke anerkende denne Betragtning og
henvendte sig straks til sine Forbundsfæller om Hjælp. Efter nogen
Raadslagning vedtog Generalstaterne ogsaa den 3. Febr. at anerkende
den svenske Indmarch i Knrfyrsten af Brandenborgs Lande som el An
greb og betragte Sverrig som ny Fjende. Den 17. Febr. meddelte de den
svenske Gesandt i Nederlandene Ehrensteen, at de ikke mere kunde kon
ferere med ham som Mægler, og den 27. Febr. overleverede de de danske
Gesandter i Haag, Povl Klingenberg og Just Høg, i Henhold til Art. 4 i
Traktaten af 30. Juni 1674 en Rekvisition om Hjælp. Ogsaa fra Spanien
og Kejseren indløb lignende Rekvisitioner, foruden at Kurfyrsten af Bran
denborg seiv straks efter den svenske Hærs Indmarch havde henvendt
sig til Danmark om hurtig Hjælp 1.
Den danske Regering, der straks ved Efterretningen om det svenske
Indfald var klar over, at dels Allierede nu vilde forlange aktiv Hjælp,
sendte i Jan. 1675 Poul Klingenberg til Nederlandene. Af Hensyn til
Frankrig var det officielle Formaal med hans Rejse, at fore indledende
2 Johan Georg af Anhalt t. Chr. V 26/12 1674; Kurf. Fr. Vilh. t. Chr, V 8/i,
*/i 1675 (Brandenborg A I). Kejser Leopold It. Chr. V 6/s 1675 (Kejseren A I).
Urk. u. Actenst. III. 452 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
